HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

form, der udkom fra

1 9 6 9

, og som børnebibliotekernes daværende

katalogisator med frisk erfaring fra USA havde været med til at plan

lægge sammen med bibliotekstilsynets ekspertudvalg. - Alligevel

strakte kapaciteten ikke længere end til de boglige materialer, de

spændende ny AV-materialer måtte vente.

Med den frodige udvikling i den danske børnebogsproduktion, som

viste sig igennem

1 9 6 0

’erne, blev det muligt at foretage et mere varie

ret bogvalg til børne- og skolebibliotekerne. Det var ikke mere nød

vendigt at anskaffe de samme titler til læsetræning, supplerende læs

ning og fritidslæsning, når der var velegnede titler til ethvert formål

at vælge imellem. Samtidig anlagde man i folkebibliotekerne et meget

friere syn på de hidtidige kvalitetskriterier, og det gjorde børnebiblio

tekernes bogvalg mere differentieret. De københavnske børne- og

skolebiblioteker begyndte ret hurtigt bevidst at tegne hver sin linje i

bogvalget, og tilsammen kunne man præsentere børnene og de ganske

unge lånere og skoleelever for et meget bredt udsnit af børne- og ung

domslitteraturen til alle formål.

Med den voksende spredning i titelvalget blev fordelen ved en fælles

klargøring og registrering tilsvarende mindre, og i

1 9 7 4

flyttede skole

bibliotekerne derfor ud til en selvstændig teknisk afdeling i skole

bibliotekscentralen i Frankrigsgades gamle skole. Den frigjorte lokale

kapacitet blev inddraget til hovedbibliotekets andre afdelinger, så ad

skillelsen fra skolebibliotekerne gav ikke mulighed for at udvide

børnebiblioteksvirksomheden. Den resterende del af børne- og skole

bibliotekernes kontor blev igen en del af institutionens katalog- og til

vækstafdeling, sådan som ordningen var indtil

1 9 4 9

Adskillelsen fra skolebibliotekerne medførte ikke den store forskel

ude i afdelingerne. Her var andre og større forandringer i gang.

Børnebiblioteksarbejdet gjorde sig mere og mere gældende i distrikts

bibliotekernes virksomhed efterhånden som næsten alle afdelinger var

blevet indrettet som familiebiblioteker. De moderne børnebiblioteks

tanker, som fik næring i

1 9 6 0

’ernes almindelige liberaliseringstenden

ser overalt i samfundet, gik ud på at understrege børnebiblioteket som

et frit og uforpligtende »værested«. Møblering og reolopstillinger blev

efterhånden gjort så afslappede som lokalerne tillod, og bøger og

blade blev suppleret med tegnematerialer, saks og papir, skak og

andre spil, og leg med dukketeatre og dukkespil.