Afdelingen for særopgaver og Biblioteket-kommer
ner skulle have et bibliotek, og at virksomheden skulle foregå i sam
arbejde mellem folkebibliotekerne og værnene. Denne plan blev posi
tivt modtaget i København og ført ud i livet i de kommende år. Den
næste store opgave, der blev taget op, var biblioteksbetjeningen af
ældre. Antallet af ældre medborgere forøgedes stærkt, og der blev
bygget mange nye plejeinstitutioner. Stadsbibliotekar Frode Jensen
foreslog derfor, at spørgsmålet blev taget op, og resultatet var, at alle
ældreinstitutioner i Københavns kommune efterhånden fik en eller
anden form for biblioteksbetjening. Endnu et arbejdsområde er kom
met til - nemlig fængslerne. Der havde tidligere været et vist sam
arbejde mellem Københavns kommunes biblioteker og Københavns
fængsler, men først i
1 9 7 6
blev der indgået en aftale mellem de to
institutioner, og der blev ansat en faguddannet bibliotekar i fængs
lerne.
Afdelingen for særopgaver har nu biblioteksbetjeningen af
1 0 3
institutioner: hospitaler - ældreinstitutioner - Københavns fængsler
samt Biblioteket-kommer lånere i den indre by. Et spændende, enga
gerende arbejdsområde med en stor berøringsflade til mange forskel
lige befolkningsgrupper. I tidens løb har afdelingen betjent i alt
1 3 5
institutioner. Mange er gledet ud igen, når der ikke længere var brug
for en biblioteksbetjening, og andre er kommet til, når nye behov op
stod. Et tegn på fleksibilitet og på at afdelingen har kunnet tilpasse sig
samfundets udvikling.
Om Særafdelingens lokaler
Fhv. afdelingsbibliotekar Axela Ørvig, der gik på pension i
1 9 6 6
, for
tæller om Særafdelingens arbejdsvilkår:
»Den
1 8
. august
1 9 4 7
startede Særafdelingen sit kontorarbejde i
Nikolaj Kirke i et lokale, der havde været brugt som skakstue. Her var
plads til den daværende fællessamling samt
3
skriveborde. Personalet
bestod af
1
bibliotekar og
1
kontorist + undertegnede. Det var et
udmærket lokale til sommerbrug, men om vinteren måtte vi rykke
skrivebordene så langt væk fra vinduerne som muligt, og endda sidde
indhyllet i tæpper. Vinduerne gik fra gulvet og nogle meter op, det
var nemlig kirkevinduernes øverste og særdeles utætte spidsbuer. Sær
afdelingens bogbestand voksede heldigvis ret hurtigt med opgaverne,
65