60 / 220
Børnebibliotekerne
karforeningen for Folkebibliotekerne som en officiel faggruppe, hvor
igennem børnebibliotekarerne kunne udtale sig og lade sig repræsen
tere fagligt.
Men først og fremmest rettede alle bestræbelser sig mod at støtte og
stimulere interessen for den danske børnelitteratur, der havde haft
trange kår i efterkrigstiden. Samarbejdet mellem børne- og skole
bibliotekarer på dette felt havde en lang og stærk tradition i Dan
marks Biblioteksforenings børnebogsudvalg, der siden midten af
2 0
’rne havde anmeldt alle børnebøger i foreningens tidsskrift »Bogens
Verden« og stået for redaktionen af årslister og kataloger over børne-
og ungdomsbøger. Det blev et mønster for de lokale bogudvalg landet
over, hvor børne- og skolebibliotekarer med gensidig professionel
støtte opbyggede alsidige børnebogssamlinger i skole og bibliotek.
Børnebogsproduktionen blev styrket ved behovet i de ekspande
rende børne- og skolebiblioteker. Der afholdtes forlagskonkurrencer,
der kaldte nye børnebogsforfattere frem. - Undervisningsministeriet
indstiftede en børnebogspris i
1 9 5 4
, og i
1 9 5 6
blev den første propa
gandauge for den danske børnebog gennemført. - Danmarks Badio
tog fra
1 9 5 2
en månedlig udsendelse på programmet »Boghjørnet«,
der også skabte opmærksomhed om børnelitteraturen.
Takket være Helga Mollerups inspiration og konstante engagement
i ethvert fremstød for børnebibliotekssagen og børnelitteraturen kom
de københavnske børnebibliotekarer til at medvirke ved sådanne ar
rangementer i samarbejde med boghandlere, forlagsfolk og forfattere.
I løbet af de første
1 0
år oprettede Københavns kommunes børne
biblioteker fem til seks skolebiblioteker om året, bestående af læse
stue, udlånssamling og småbørnsklassesamlinger til
1
.-
3
. klasserne
med tilhørende hyldelister og kortkataloger. Samtidig blev fællessam
lingen stadig udbygget med klassesæt og supplerende litteratur til
støtte for skolebiblioteksarbejdet. Sammensætningen af emnesæt og
ekspeditionen til skolerne fra fællessamlingen blev varetaget af hoved
kontorets personale og blev efterhånden til et omfattende udlåns
arbejde midt i de tekniske rutiner.
Inden
1 9 6 0
havde fire af de seks gamle børnebiblioteker fået nye og
større lokaler, og der var oprettet endnu seks børnebiblioteker ved eks
isterende afdelinger eller i forbindelse med nyoprettede distrikts
biblioteker. Hvor det var muligt, blev de nye afdelinger indrettet med
57