56 / 220
Børnebibliotekerne
sende« uddannelse - helst i statsligt regi - af det personale, der »skulle
bruges til dette særlige arbejde« (citat). Præcis hvordan han kunne øn
ske sig en sådan specialuddannelse fremgår ikke, men hans tanker har
utvivlsomt gået i retning af en læreruddannelse. Det tyder hans svar
til den unge Helga Mollerup på, da hun begejstret efter læsningen af
Valfrid Palmgren Munch-Petersen, »Bibliotek og Folkeopdragelse«,
1 9 1 6
, henvendte sig til ham med sine ideer om at lave biblioteker for
børn. Hans svar var, at hun først måtte tage en læreruddannelse, for,
som hun selv senere har citeret ham, »- ingen vil respektere et menne
ske, der kun er børnebibliotekar.«
Helga Mollerup tog sin lærereksamen og rejste derefter til USA,
hvor hun blev uddannet ved Carnegie Library School i Pittsburgh.
Her underviste man også specielt i børnebiblioteksarbejde. I
1 9 2 5
vendte hun hjem og blev ansat ved Københavns kommunes bibliote
ker. Hendes opgave var at føre tilsyn med og koordinere arbejdet i de
tre børnelæsestuer. I
1 9 3 0
blev hun leder af børnebiblioteket på
Vesterbro og åbnede det første børneudlån i København.
»Bøgers og læsningens betydning for den opvoksende slægt«, var et
emne, der mere og mere havde optaget lærere og bibliotekarer i år
hundredets første årtier, men nok under den stiltiende forudsætning,
at det først og fremmest var skolens opgave at »imødekomme børns
trang til læsning«, som det udtryktes. Børnebøger som litteratur og
som en ligeværdig del af et folkebiblioteks bogbestand var en utrolig
tanke, og udover de anerkendte klassikere kunne datidens sparsomme
børnelitteratur heller ikke stå for de strenge lødighedskriterier, som
gjaldt for voksenlitteraturen. Billedbøger og småbørnslitteratur regne
des slet ikke med. Børn eksisterede ikke i bibliotekssammenhæng, før
de gik i skole og havde lært at læse.
De første københavnske børnelæsestuers eksistensberettigelse var
deres pædagogiske indhold, og dertil kom den sociale funktion. Der
var stort behov for steder, hvor børn kunne opholde sig og beskæftiges
som alternativ til opholdet på gaderne med nøglen om halsen, og det
behov kunne børnelæsestuerne i al beskedenhed imødekomme lidt af.
Denne pædagogiske og sociale værestedsfunktion fulgte med over i de
egentlige børnebiblioteker og dominerede i masser af år på godt og
ondt vurderingen af børnebiblioteksarbejdet.
På Vesterbro formåede Helga Mollerup at forene de pædagogiske
53