HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

bøger fra københavnske biblioteker. Da København med rette følte, at

man blev snydt for tilskud fra staten, skriver Aarsbo i

1 9 1 8

: »Som ude

lukkende kommunal københavnsk institution uden statsstøtte af nogen

art, er vor virksomhed nødvendigvis indskrænket til dette lokale om

råde. Sådanne udenbys læsere må vi derfor henvise til deres egne

folkebiblioteker eller til statens biblioteker, særlig til Statsbiblioteket i

Aarhus eller til Landbohøjskolens bibliotek«.

1 9 4 9

lempede man dog lidt på reglerne. Nu kunne der udstedes

lånerkort til personer, der havde bopæl uden for Københavns kom

mune, når disse var studerende ved københavnske læreanstalter eller

anerkendte kurser. Desuden kunne personer med bopæl i Gentofte og

Frederiksberg kommune få lånerkort, såfremt særlige forhold talte

derfor, f. eks. at de ejede eller drev virksomheder i København eller

var ansat i en københavnsk virksomhed. Denne særlige lånetilladelse

gjaldt dog ikke for lånerens pårørende. Året efter denne lempelse var

der ved bibliotekerne indtegnet

1 2 6

udenbys lånere, hvoraf Hellig

åndshuset havde flest med

8 5

lånere, mens de øvrige biblioteker havde

1 0

udenbys lånere eller derunder. For Helligåndshusets vedkommende

var antallet i

1 9 5 4 /5 5

steget til

4 0 1

udenbys lånere. Når Helligånds

huset havde så mange udenbys lånere i forhold til de biblioteker, hvis

områder grænsede op til nabokommunerne, hang det sammen med, at

man ikke kunne låne bøger i en fremmed kommune blot fordi dens

bibliotek lå lige i nærheden af ens hjem; man skulle som nævnt være

beskæftiget i den anden kommune, og var man det, lånte man i nær

heden af arbejdsstedet.

Presset fra de udenbys lånere blev stort; samtidig var man i færd

med at indføre fri låneret i den bibliotekslov, som blev vedtaget i

1 9 6 4

1 6

storkøbenhavnske kommuner besluttede derfor i

1 9 6 3 /6 4

lave en forsøgsordning med fri låneret for beboere i de storkøbenhavn

ske kommuner, således at beboerne frit kunne benytte et hvilket som

helst bibliotek inden for området. Hovedbiblioteket på Kultorvet var

dog ikke omfattet af forsøget. Man var bange for, at det forholdsvis

nye og meget store bibliotek ville blive løbet over ende. Men der var fri

adgang til alle distriktsbiblioteker. Med biblioteksloven af

1 9 6 5

ind

førtes endelig fri adgang til hovedbiblioteket. I

1 9 6 4 /6 5

var der i alt

2 .5 4 0

udenbys lånere i København, heraf

1 .4 8 1

i distriktsbibliote

kerne og

1 .0 5 9

på hovedbiblioteket. Der var flest lånere fra Frederiks