52 / 220
Bibliotekernes publikum
holdt reglementet. I de følgende år lempedes bestemmelserne på flere
punkter. Det blev muligt at reservere både fag- og skønlitteratur -
mod betaling. Antallet af bøger, som kunne hjemlånes, udvidedes til
4
, hvoraf kun
1
dog måtte være skønlitterær, men skønlitteratur på
fremmede sprog, skuespil og digte noteredes som faglitteratur fra
1 9 3 9
. Udlånstiden for faglitteratur udvidedes til
1
måned. Til studie
kredsarbejde udlåntes bøger i længere tid, end det var tilladt den
enkelte låner.
Antallet af lånere steg med rekordfart i krigens første år, især af
kvindelige lånere. Man havde i
1 9 4 2 - 4 3
i alt
1 6 0 .0 0 0
lånere mod
3 0
år
tidligere
6 .5 0 0
lånere, dvs. at godt
2 0
% af befolkningen var registre
ret som lånere mod under
2
% i
1 9 1 1
. En statistik over lånernes
erhverv
1 9 4 2 - 4 3
tyder derimod ikke på nogen væsentlig ændring
i erhvervssammensætningen i forhold til tidligere, bortset fra at an
delen af studerende og skoleelever var steget fra ca. 6% i
1 9 1 1
til ca.
1 4
% af de mandlige lånere. Andelen af selvstændige næringsdri
vende, handlende og håndværksmestre, var procentvis tilsvarende fal
det siden optællingen fra
1 9 1 1
, mens svende, arbejdere og butiksfunk
tionærer stadig udgjorde godt halvdelen af lånerne. Sammenligningen
mellem de to statistikker er dog usikker.
Fra
1
. oktober
1 9 4 5
begyndte man forsøgsvis at udlåne indtil
2
skøn
litterære bøger på ét lånerkort, da man ønskede at iagttage denne for
anstaltnings praktiske virkning. Forsøget må være faldet uheldigt ud,
for i det nye reglement fra
1 9 4 8
står stadig, at man kan hjemlåne
4
bøger samtidig, men at kun 1 af dem må tilhøre den nyeste skønlitte
ratur. Med dette reglement bortfaldt i øvrigt betalingen af
1 0
øre for
lånerkortet.
Som noget nyt begyndte man i
1 9 4 5 /4 6
at skaffe bøger fra frem
mede folkebiblioteker, når København ikke selv havde titlerne. Det
første år skaffede man
3 3 0
bøger fra
2 9
forskellige biblioteker, deraf
1 0
svenske. I
1 9 5 3 /5 4
var man oppe på
4 .3 6 4
bøger fra andre folke
biblioteker og
2 .6 3 9
bøger fra videnskabelige biblioteker, samt
4 7
bøger fra udlandet.
Da mange mennesker fra omegnskommunerne enten arbejdede i
København eller havde andet ærinde, fik især hovedbiblioteket alle
rede tidligt henvendelser »fra læsere ude i landet, ikke alene nabo
kommunerne, men endog fjernt fra Jylland« om ret til at hjemlåne
3
49