HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Heller ikke dette system var i længden tilfredsstillende, hvorfor

Browne’s udlånssystem blev indført i

1 9 0 6

. Lånerkortet blev erstattet

af en lille pose med lånerens nummer, navn og adresse, stor nok til, at

et bogkort kunne stikkes ned i den. Systemet var effektivt, og man fik

stort set alle de udlånte bøger hjem igen. Den første bog, der for

svandt, var én, der hed »Pligterne« af Smile. Det var nu ikke så mærk

værdigt endda, at bøgerne blev afleveret igen. Man fortabte nemlig

ganske enkelt låneretten, hvis man ikke afleverede.

1 9 1 3

ændredes udlånsnoteringen til Newark-systemet, som mange

voksne lånere endnu husker. Lånerens nummer blev noteret på bog

kortet ved udlånsnoteringen, og på lånerkortet datostemplede man for

hvert udlån. Det fremgik derfor altid tydeligt, hvor mange bøger

låneren havde hjemlånt, og af bogkortene kunne man se, hvornår og

til hvem en bog havde været udlånt.

Så længe man kun kunne hjemlåne én bog ad gangen, var det som

oftest romaner eller andre underholdende bøger, der blev lånt. Følgen

var, at en stor del af den belærende litteratur stod ubrugt på reolerne.

Man regnede med, at kun

1 0

% af det samlede udlån hørte til denne

kategori. Derfor blev det

1 9 1 0

forsøgsvis tilladt, at lånerne ved biblio

teket i Griffenfeldsgade måtte hjemlåne

bøger ad gangen, hvoraf

den ene skulle tilhøre den belærende litteratur eller, som man nu be

gyndte at kalde den, faglitteraturen. Resultatet var godt, og benyttel

sen af faglitteraturen steg til

2 3

% af det samlede udlån. Ved refor

merne i

1 9 1 3

blev ordningen indført over hele byen. Successen var i

almindelighed så stor, at lånerne blev anmodet om hurtig og rettidig

tilbagelevering af de læste bøger, så cirkulationen kunne foregå uden

standsning.

1 9 1 3

fik Københavns biblioteksvæsen en ny målsætning. Fra at

være hvad man opfattede som »billige lejebiblioteker for ubemidlede

og folk i små kår, . . . beregnet for underklassens formentlig ringe

kundskabstrang« blev bibliotekerne »et led i det almindelige oplys

nings- og undervisningsvæsen, til tjeneste for den store befolkning af

alle lag, der praktisk talt er udelukkede fra at bruge statens institutio

ner«. Programændringen fulgtes af handling. Der blev gratis adgang

til bibliotekerne for alle over

1 8

år, bortset fra at der en gang om året

skulle betales for lånerkort og katalog. Unge mellem

1 4

1 8

år kunne

låne bøger mod kaution af en husejer. Åbningstiden udvidedes med et