42 / 220
Bogvalget
Politisk censur drev man derimod ikke, men man havde sine regler.
En af dem var, at man abonnerede til læsesalene på de dagblade, som
repræsenterede de partier, der var indvalgt i borgerrepræsentationen.
Så selv om Danmark blev besat i
1 9 4 0
, og selv om de danske nazister
derefter førte sig vældig frem, så abonnerede man ikke på Fædrelan
det. Men så skete der det i efteråret
1 9 4 2
, at en socialdemokratisk valgt
borgerrepræsentant meddelte, at han nu repræsenterede DNSAP. Så
sad man fast i sine egne principper, og et cirkulære til læsesalene med
deler, at fra
1
. januar
1 9 4 3
abonneres der på Fædrelandet.
I november
1 9 4 2
meddeler Bibliotekstilsynet, at en række kommu
nistiske bøger skal inddrages. Biblioteksbestyrelsen pålægger Aarsbo
at anmode om skriftlig bekræftelse af, at forbudet også gælder Karl
Marx, Kapitalen og hans øvrige skrifter. Der svares dagen efter, at det
gælder Kapitalen men ikke Marx’ øvrige værker. Derefter udsendes
den
2 1
. december
1 9 4 2
til alle afdelinger et cirkulære om, at de om
handlede bøger og kartotekskortene til dem omgående skal indsendes
til hovedbiblioteket. Man har dog ikke opgivet håbet om, at dette kun
er en overgang. Der står udtrykkelig: Bøgerne må ikke stemples »kas
seret«, og så er der tilføjet: foreløbig. Men sagen ender ikke her, tre
dage efter kan Aarsbo sende besked om, at undervisningsministeriet
gennem Bibliotekstilsynet har givet kontraordre med hensyn til Karl
Marx’ Kapitalen. Den skal ikke inddrages.
Denne specielle politiske censur blev kortvarig, og efterkrigstiden
har set sæderne mildnet og bogvalgsspektret udvidet - i kraft af den
almindelige udvikling i samfundet, og i kraft af bedre økonomi - kom
bineret med bogmarkedets voksende og langt mere varierede tilbud.
Men efterkrigstiden har også set dialektiken i funktion i den faglige
diskussion, teser er blevet fremsat, antiteser har fulgt dem, og bogval
get har fulgt en bølget linie, hvor hver periodisk indsnævring er blevet
fulgt af en endnu større bredde. Også på den måde er bibliotekernes
verden såre menneskelig.
Den større mulighed for indkøb i
1 9 5 0
’erne fik også de københavn
ske biblioteker til at slække på de strikte krav til skønlitteraturen.
Noget bidrog det måske, at ungdomsbibliotekarerne talte så varmt for
enkel, let tilgængelig voksenlitteratur. Man glædede sig over det bre
dere tilbud, fik nye læsere i tale, som før ikke havde følt sig tilgodeset.
Men i begyndelsen af
1 9 6 0
’erne slog bogvalgspolitikken om. Med dig
39