41 / 220
af Bogslugeriet«. Nutiden ville tro, at det var, fordi man ikke havde
bøger til mere, men det gøres altså til et princip.
I
1 9 4 0
-erne dukker begrebet op igen. Efter rekordudlånet
1 9 4 1 - 4 2
spørger Aarsbo de ni kredsbibliotekarer om, »Hvilke Forholdsregler
der for Tiden bør tages for at hindre et alt for stort Slid paa Bibliote
kernes Bogbestand«, og han opstiller
5
punkter:
1
. At standse indkøbet af nye romaner i
1
eller
2
år.
2
. At indføre »kontingent«.
3
. At rationere lånertallet.
4
. At rationere udlånet.
5
. At indskrænke åbningstiderne.
I fire af svarene dukker »bogslugeriet« op, men i de fem gør det
ikke. Resultatet af overvejelserne blev, at man måtte gå tilbage til kun
at udlåne én skønlitterær bog ad gangen. Dette er sidste gang, begre
bet »bogslugeri« optræder i vore annaler, og mærkeligt virker det for
et nutidsmenneske. Et er, at der kan være tider, hvor et misforhold
mellem bogbestand og efterspørgsel bevirker, at man må træffe foran
staltninger, så bøgerne kan cirkulere hurtigere, men at begrunde det
med, at man mistænker lånerne for at læse flere bøger, end de be
høver, virker paradoksalt.
En anden arv fra fortiden var vanskeligere at ryste af. Kravene til
den skønlitteratur, man anskaffede, var strenge. Det skulle være kva
litetslitteratur, ikke ren underholdning, ikke hvad vi i nutiden kalder
triviallitteratur og da slet ikke kriminalromaner. Moralske krav til
skønlitteraturen nævnes ikke - men de var der. Et - for nutiden - mor
somt eksempel er Jules Romains’ Duskammerater, som udkom i dansk
oversættelse i
1 9 2 8
. Den blev anskaffet til alle distriktsbiblioteker, en
forarget læser gjorde Aarsbo opmærksom på, at den indeholdt nogle
meget frivole scener, og alle eksemplarer blev kaldt tilbage og opma
gasineret i Nikolaj. Lady Chatterleys elsker udkom første gang på
dansk i
1 9 3 2
, men endnu i sidste halvdel af
1 9 4 0
-erne var den forbe
holdt de lånere, som kunne læse den engelske udgave, der kunne be
stilles fra hovedbiblioteket. Den danske udgave anskaffedes først i
1 9 5 0
, da den udkom i ny oversættelse. Seksualoplysningslitteraturen
havde man da, i det omfang den forefandtes, men indtil sidste halvdel
af
1 9 4 0
-erne stod sådan litteratur på »lukket hylde«, man skulle
spørge efter den, og hvem turde gøre det?
38