36 / 220
Københavns kommunes biblioteker’s placering
teket og kredsbiblioteket på Østerbro sammen i en nybygning ved
Trianglen. Denne ucentrale beliggenhed motiveres med, at der blandt
hovedbibliotekets benyttere er mange studerende, og at der bor
mange af disse på Østerbro. Dette byggeprojekt blev dog ikke rea
liseret.
I
1 9 3 7
skriver Jens Aarsbo et rasende indlæg mod tanken om låner
afgift. Heri bruger han som eksempel på, hvor meningsløst det ville
være at belægge folkebibliotekslån, men ikke benyttelse af forsknings
bibliotekerne med en afgift, at »medens Staten kun gennem sine tre
store Biblioteker stiller ialt tre Exemplarer af det udmærkede, under
holdende Værk om Ejendomsretten til Raadighed for Studenter og
Videnskabsdyrkere, saa stiller alene Københavns Kommune ni Exp. af
dette samme Værk til Raadighed for Byens Indbyggere . . .«.
Nogen løsning på dette problem kom der aldrig. Tværtimod må
man konstatere, at det aflæstes endnu klarere, da hovedbiblioteket
havde etableret sig på Kultorvet, og da den frie låneret derefter blev
etableret, samtidig med at en vældig vækst satte ind i tilgangen til alle
uddannelsessystemets grene. Det var ikke uden grund, hovedbibliote
ket i en diskussion i
1 9 7 6
blev karakteriseret som »byens største studen
terbibliotek«. Det har taget alt for lang tid, før de forskellige uddan
nelsesinstitutioner har fået opbygget fyldestgørende studiebiblioteker.
Universitetsbiblioteket udvidede med en afdeling i forbindelse med
Amageruniversitetet i
1 9 7 8
, og i de seneste år har lærer- og børne
have/fritidshjemsseminarier fået mulighed for at ansætte faguddan
nede bibliotekarer, men en meget stor del, man tør nok sige den største
del, af de uddannelsessøgende er endnu helt eller delvis afhængige af
de kommunale biblioteker. En løsning af denne opgave af de rette
instanser vil engang i fremtiden måske ændre vore bibliotekers funk
tion.
Kan man således konstatere, at statens forskellige institutioner har
gjort god brug af de københavnske biblioteker uden at honorere dem
overdådigt derfor, så har det københavnske biblioteksvæsen ikke af
den grund trukket sig tilbage i ophøjet isolation. Som det fremgår ad
skillige steder i dette skrift, er København ofte gået i spidsen med nye
arbejdsmetoder, og den indvundne erfaring har man siden begyndel
sen af vort århundrede kunnet trække på i de centrale biblioteksinsti
tutioner. Det gælder biblioteksskolen, som i sine første år næsten ude
33