lukkende havde københavnske afdelingschefer som lærere, anført af
Aarsbo, som påtog sig hele bogkundskabsundervisningen. Også efter
at biblioteksskolen har vokset sig stor og har en fast lærerstab, kan
man bruge specialister fra København. Det gælder også Biblioteks
centralen, hvis oprettelse Carl Thomsen har sin store del af æren for.
Mange er de københavnere, som i tidens løb har været involveret i
dens projekter og udgivelser. Og det gælder på samme måde den del af
udviklingsarbejdet, som er foregået i Danmarks Biblioteksforenings
regie, og hvor foruden de to førstnævnte også Frode Jensen var meget
aktivt involveret.
På ét punkt har København dog kun sjældent været i teten. Det
gælder biblioteksbygninger. Vel har man i tidens løb indrettet mange
smukke og velegnede lokaler, men bortset fra hovedbiblioteket, som
ved sin åbning som det første konsekvent gennemførte fagsalsdelte
skandinaviske bibliotek vakte tilbørlig beundring, har disse bibliote
ker ikke været milepæle på landsplan. Den rigtige tanke, man havde i
1 9 2 0
erne, at nu måtte man bort fra lejemålene og i stedet bygge selv,
den venter stadig på at blive realiseret. Og i en næsten udbygget by
som vor vil den nok fortsat have svært ved at slå igennem.