HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

teren og bibliotekaren Per Højholt i spidsen rejste der sig en protest

bevægelse i fagkredse mod denne nivellering. Synspunktet fængede,

man diskuterede og overbevistes, og i en periode blev de litterære krav

meget strenge - og ungdomsreolerne følgelig udsultede. Perioden

varede dog ikke længe, midt i

1 9 6 0

’erne taler man igen trivial

litteraturens sag. I København tager man i anledning af den nye

bibliotekslov fat på et udvalgsarbejde omkring bogvalgsprincipperne.

Det udmønter sig i en betænkning, som er færdigformuleret

1 9 6 5

og som efter grundige drøftelser stadfæstes i

1 9 6 7

. Her slås det fast, at

man foruden den skønlitteratur, der på grundlag af den litterære kri

tik og den bibliotekariske bedømmelse må anses for væsentlig, også

anskaffer de bøger, som behandler problemer og emner af almen og

aktuel interesse på en forsvarlig måde, ved at give udtryk for forfatte

rens ærlige forsøg på at nå frem til en ægte skildring. - Her åbnes altså

igen for det ikke højlitterære, men der er stadig forbehold overfor den

rendyrkede underholdningslitteratur.

Vigtigt er det også i disse bogvalgsprincipper, at man konstaterer et

behov for udenlandsk litteratur i distriktsbibliotekerne, på de for dan

ske læsere relevante sprog: svensk, norsk, engelsk, tysk og fransk.

I disse år stiger titeludbuddet på bogmarkedet enormt, og bibliote

kernes budgetter følger pænt med.

Distriktsbibliotekernes afdelinger for voksne får

2 .1 0 0

nye titler år

lig, i alt katalogiseres omkring 12.000 danske og udenlandske titler

hvert år.

Men det varer ikke ved. Som alle andre biblioteker kommer man i

1 9 7 0

’erne i den situation, at materialekontoen dyrtidsreguleres i bud

getterne med en procent, som er langt lavere end de konstaterede pris

stigninger. Det influerer på antallet af indkøbte titler. Man må opgive

at købe udenlandsk litteratur på originalsprogene til distriktsbibliote

kerne. Man må købe færre titler både på dansk og på fremmede sprog,

og en del titler, man burde købe til distriktsbibliotekerne, kan kun

købes til hovedbiblioteket. Endelig indkøbes der færre eksemplarer af

hver titel.

Det influerer derved også på bredden i bogvalget. Den litteratur,

som har varig værdi, skal prioriteres, den lettere litteratur, gennem

gangslitteraturen, må der spares på. Men det influerer ikke på det

grundlæggende princip: alsidigheden i meninger og holdninger. Det