Bibliotekernes publikum
De første kredsbiblioteker, som blev oprettet
1 8 8 5
, var for uformu
ende, »der boede på stadens grund« og var fyldt
1 6
år. Aldersgrænsen
blev sænket til
1 4
år i
1 9 0 5
. De
1 5
øre månedlig, som det da kostede at
låne bøger på biblioteket, må have været en slags penge for de ube
midlede, for hvem bibliotekerene var beregnet. Dertil kom, at låneren
en gang årligt skulle købe en fortegnelse over distriktsbibliotekets
bøger for
1 0
øre. Alligevel havde man efter det første år
2 .4 0 0
lånere,
der lånte
1 6 2 .5 3 8
bøger. Da lånerne højst måtte låne
1
bog ad gangen
pr. dag, betyder det, at lånerne i gennemsnit besøgte bibliotekerne
6 7
gange i løbet af året. Det er rigtig pænt klaret. Lånerne måtte ikke
selv tage bøgerne på hylderne, men skulle afkrydse, hvad de ønskede
at låne i bogfortegnelsen. Det har nok været en væsentlig grund til de
mange lån, for da man efter århundredskiftet begyndte at indføre
åbne hylder, faldt antallet af lån efterhånden til gennemsnitlig
2 5
om
året.
I de første mange år førtes statistik over lånernes erhverv, og den
viser, at man ganske godt ramte den målgruppe, man sigtede på. Af
de mandlige lånere i
1 9 1 1
var omkring halvdelen håndværkssvende,
arbejdere eller handelsmedhjælpere, og kun et par procent var højere
embedsmænd eller akademikere i liberale erhverv. En fjerdedel af
lånerne var kvinder, og af dem var den største gruppe syersker. At
kvinderne ikke benyttede sig af bibliotekerne i samme omfang som
mænd, var måske ikke så mærkeligt, da åbningstiden var begrænset til
et par timer sidst på aftenen.
Man kunne kun blive låner på biblioteket i det distrikt, hvor man
boede. Man skulle hjemme have udskrevet en liste over mindst
1 0
bøger i kataloget, som man kunne tænke sig at låne, og personalet
fandt så en af bøgerne frem. Lånerne var indført i en udlånsprotokol i
alfabetisk rækkefølge. På adgangsbilletten noteredes foruden lånerens
navn også sidetallet i protokollen. Alle bogudlån blev indført i proto
kollen og slettet igen ved afleveringen.
42