24 / 220
Københavns kommunes biblioteker i 100 år
penge sad lidt løsere, og biblioteksverdenen var optaget af store frem
tidsplaner. Specielt mærkedes i
1 9 6 0
-erne i København på forskellig
måde den store udbygning af kommunerne i Københavns amt og ud
flytningen dertil fra vor kommune. En af de mange følgevirkninger
heraf blev den meget store vækst og byggevirksomhed i disse kommu
ners biblioteksvæsener.
Mærkepælen i
1 9 6 0
-erne var revisionen af biblioteksloven med
ikrafttræden
1
. april
1 9 6 5
. Den kom til at gribe ind i Københavns
biblioteksvæsen på en række områder. For det første ændredes be
stemmelserne om skolebibliotekerne, og i konsekvens heraf ophævedes
institutionen Københavns kommunes børnebiblioteker. Afdelingerne
for voksne og børnebibliotekerne integreredes igen til én institution,
nu med navnet Københavns kommunes biblioteker. Skolebibliote
kerne blev en afdeling under skolevæsenet, men fortsat med budget-og
bogvalgssamarbejde med kommunebibliotekerne, og fortsat med lo
kale for den centrale administration i hovedbiblioteksbygningen. Der
næst forhøjedes refusionsprocenterne. Det betød for København, at
statsrefusionen steg fra
2 ,5
mill. i
1 9 6 4 - 6 5
til
4 , 6
mill. i
1 9 6 5
-
6 6
. I er
kendelse af, at Københavns biblioteker uden at få centralbiblioteks
tilskud altid har bidraget til lånevirksomheden på landsplan på linie
med centralbibliotekerne, tildeles der København et dyrtidsreguleret
særtilskud på 100.000 kr.
En særlig paragraf i loven tilsagde en årlig bevilling til samarbejdet
mellem bibliotekerne i Københavns amt, Frederiksberg kommune og
Københavns kommune, og Københavns kommunes biblioteker gik
helhjertet ind i dette samarbejde omkring nye serviceformer, fælles
katalogudgivelser og fælles udvalgs- og mødevirksomhed. Et vigtigt
element i vort samspil med omegnens biblioteker blev den frie låneret,
som loven fastsatte og som førte til, at København fik mange udenbys
lånere. Sidst, men ikke mindst vigtigt, var det, at bibliotekslovens for
målsparagraf var ændret. I aktiviteterne nævnes nu foruden kundskab
og oplysning også kulturel aktivitet, og som tilskudsberettigede indkøb
ikke blot bøger men også »andet egnet materiale«. Den første bestem
melse ændrede ikke noget i København, her havde man som tidligere
nævnt allerede i næsten 20 år beskæftiget sig med arrangementer af
forskellig art. Men »andet egnet materiale« havde man ikke vovet sig
ud i. Det var på det tidspunkt først og fremmest grammofonplader til
2 1