Previous Page  24 / 220 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 220 Next Page
Page Background

Københavns kommunes biblioteker i 100 år

penge sad lidt løsere, og biblioteksverdenen var optaget af store frem­

tidsplaner. Specielt mærkedes i

1 9 6 0

-erne i København på forskellig

måde den store udbygning af kommunerne i Københavns amt og ud­

flytningen dertil fra vor kommune. En af de mange følgevirkninger

heraf blev den meget store vækst og byggevirksomhed i disse kommu­

ners biblioteksvæsener.

Mærkepælen i

1 9 6 0

-erne var revisionen af biblioteksloven med

ikrafttræden

1

. april

1 9 6 5

. Den kom til at gribe ind i Københavns

biblioteksvæsen på en række områder. For det første ændredes be­

stemmelserne om skolebibliotekerne, og i konsekvens heraf ophævedes

institutionen Københavns kommunes børnebiblioteker. Afdelingerne

for voksne og børnebibliotekerne integreredes igen til én institution,

nu med navnet Københavns kommunes biblioteker. Skolebibliote­

kerne blev en afdeling under skolevæsenet, men fortsat med budget-og

bogvalgssamarbejde med kommunebibliotekerne, og fortsat med lo­

kale for den centrale administration i hovedbiblioteksbygningen. Der­

næst forhøjedes refusionsprocenterne. Det betød for København, at

statsrefusionen steg fra

2 ,5

mill. i

1 9 6 4 - 6 5

til

4 , 6

mill. i

1 9 6 5

-

6 6

. I er­

kendelse af, at Københavns biblioteker uden at få centralbiblioteks­

tilskud altid har bidraget til lånevirksomheden på landsplan på linie

med centralbibliotekerne, tildeles der København et dyrtidsreguleret

særtilskud på 100.000 kr.

En særlig paragraf i loven tilsagde en årlig bevilling til samarbejdet

mellem bibliotekerne i Københavns amt, Frederiksberg kommune og

Københavns kommune, og Københavns kommunes biblioteker gik

helhjertet ind i dette samarbejde omkring nye serviceformer, fælles

katalogudgivelser og fælles udvalgs- og mødevirksomhed. Et vigtigt

element i vort samspil med omegnens biblioteker blev den frie låneret,

som loven fastsatte og som førte til, at København fik mange udenbys

lånere. Sidst, men ikke mindst vigtigt, var det, at bibliotekslovens for­

målsparagraf var ændret. I aktiviteterne nævnes nu foruden kundskab

og oplysning også kulturel aktivitet, og som tilskudsberettigede indkøb

ikke blot bøger men også »andet egnet materiale«. Den første bestem­

melse ændrede ikke noget i København, her havde man som tidligere

nævnt allerede i næsten 20 år beskæftiget sig med arrangementer af

forskellig art. Men »andet egnet materiale« havde man ikke vovet sig

ud i. Det var på det tidspunkt først og fremmest grammofonplader til

2 1