HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Lokalespørgsmålet var stadig i fokus. Målet var særskilte biblioteks

bygninger, ikke lejemål, og biblioteksbestyrelsen lagde planer om en

byggefond, men fik afslag. I

1 9 2 6

forelå forslaget om at indrette

bibliotek for Vesterbro ovenpå den planlagte badeanstalt i Lyrskov-

gade. Ved den lejlighed deltog borgmester Hedebol i et biblioteks

bestyrelsesmøde, og han gjorde rede for, at den økonomiske situation

ikke tillod at bygge særlige biblioteksbygninger. Som en eftertanke

kan man tilføje, at det gjorde han så grundigt, at det først blev med

indvielsen af børnebiblioteksbygningen i Valby i

1 9 8 5

, at Københavns

kommunes biblioteker fik bolig i et hus, institutionen selv har bygget.

Dog tog man midt i

3 0

’erne alligevel fat på et storstilet byggeprojekt

- et nyt hovedbibliotek på vandværkets filtergrund ved GI. Kongevej.

Men da planerne var så langt, at byggeriet skulle i gang, var der krig

og besættelse og materialemangel. Byggeriet blev udsat, og blev aldrig

realiseret. For anden gang kom en verdenskrig i vejen for vort hoved

bibliotek.

Besættelsestiden blev på anden måde til en markant periode i

bibliotekshistorien. I de første krigsår steg udlånet som aldrig før, fra

2 ,8

mill. i

1 9 3 8 - 3 9

til

mill. i

1 9 4 1

4 2

. Dette voldsomme pres i en

periode, hvor en økonomisk opfølgning var umulig, medførte restrik

tioner af forskellig art, og udlånet faldt for først at nå op over dette

niveau igen i

1 9 5 6

5 7

. Jens Aarsbo nåede at se denne kulmination på

sit livsværk. Han døde i

1 9 4 4

, og en epoke sluttede med ham.

Da Carl Thomsen overtog posten som stadsbibliotekar den

. decem

ber

1 9 4 4

, forestod der et stort og vanskeligt arbejde med at genvinde,

hvad der var gået tabt i krigsårene. Alle lokaleplaner var blevet skudt

til side, bogbestanden var nedslidt, udlånet underlagt restriktioner.

Samtidig var tanken om andre aktivitetsformer groet frem og ventede

på at blive realiseret. Men Carl Thomsen var valgt med rette. Hans

tidligere indsats som biblioteksorganisator, først i Esbjerg og siden i

Århus, gav løfte om, at han var den, som kunne forestå dette store

arbejde, og det kom til at holde stik. I den første periode, op til

1 9 5 0

mærkedes det vel ikke så meget ude i byen. Byggesager var der ikke

økonomi til, man måtte klare det daglige arbejde inden for de ram

mer, der var. Heldigvis, må man sige, var udlånet beskedent i forhold