14 / 220
Københavns kommunes biblioteker i 100 år
diskussion af bibliotekssagen, som følger ideerne fra Niels Neergaards
artikel op. Biblioteksbestyrelsen tager spørgsmålet om et central
bibliotek op i
1 9 0 3
, men når ikke til en løsning. I
1 9 0 7
indtræder over
bibliotekar ved Det kgl. Bibliotek H. O. Lange i biblioteksbestyrelsen.
Allerede i januar
1 9 0 8
offentliggør han i Tilskueren en artikel »Vore
biblioteksforhold«, hvori han fremsætter et forslag til total reorganise
ring af de københavnske biblioteker.3 Denne artikel blev ikke uden
effekt. I løbet af
3
år næsten fordobledes kommunens udgifter til
biblioteksvæsenet.
Samtidig sker der noget andet, som nok også kan tilskrives H. O.
Lange, selv om dette ikke står antegnet noget steds. I
1 9 0 9
indrettedes
på Nørrebro en særskilt læsesal i forbindelse med arbejdsanvisningen i
Møllegade. Til at forestå denne ansattes assistent ved Det kongelige
bibliotek Jens Aarsbo,
3 1
år gammel, og allerede fra
1
. januar
1 9 1 0
blev han samtidig bestyrer af Griffenfeldsgades bibliotek. Han blev
den første heltidsbeskæftigede medarbejder i institutionen. Dette er
værd at understrege: Københavns kommunes folkebiblioteker eksiste
rede i sine
2 5
første år kun på deltidsbeskæftiget personale. Jens
Aarsbo havde som faglig baggrund
4
års arbejde på Det kongelige
bibliotek. Efter
2
års ansættelse ved kommunens biblioteker blev han
konstitueret som overbestyrer
1
. april
1 9 1 1
, i
1 9 1 2
fastansat som så
dan, fra
1 9 1 4
med titel af stadsbibliotekar. Han døde i
1 9 4 4
, ledede
således - med fast hånd - vort biblioteksvæsen i
3 3
år, og ikke alene
ledede, men genskabte det.
Reformerne lod ikke vente på sig. Allerede i
1 9 0 9
indførtes de åbne
hylders princip i Griffenfeldsgade, dvs. lånerne fik selv adgang til
reolerne og kunne vælge frit. Kort efter indførtes forsøgsvis samme
sted den reform, at man kunne låne 2 bind ad gangen, forudsat at det
ene var en faglitterær bog. Blikket er nu definitivt vendt vest på, det
er de engelske og amerikanske biblioteker man henter inspiration i.
Aarsbo har besøgt bibliotekerne i Islington og Croydon, og han har i
Oslo gjort sig bekendt med amerikanske arbejdsmetoder for det in
terne arbejde, dvs. bogbestandens registrering og katalogisering.
I august
1 9 1 1
vedtager biblioteksbestyrelsen, at Jens Aarsbo skal ud
arbejde forslag til en nyordning, i maj
1 9 1 2
vedtager man i bestyrelsen
hans forslag om 1) antagelse af lærlinge til de underordnede poster, 2)
indførelse af fælleskatalog,
3
) opnåelse af større rabat hos Dansk Bog-
I l