21 / 220
bibliotekerne på Nørrebro og Vesterbro markerede sig på dette felt i
slutningen af
1 9 4 0
-erne.
Endelig udskiltes betjeningen af de unge i bibliotekernes voksen
afdelinger som et speciale. Typisk for perioden begyndte det i det
stille, uden vedtagelser og bevillinger. Inspirationen kom fra børne
biblioteksinspektør Helga Mollerup, som på biblioteksskolen talte ind
trængende til de studerende om behovet for, at de unge fik den til
strækkelige vejledning, så de ikke gik vild i overgangen fra børne
bibliotekets kendte og overskuelige indretning til voksenafdelingens
mere komplicerede tilbud. Et par bibliotekarer fik tilladelse til at gøre
tjeneste i et børnebibliotek i et år for at få den fornødne baggrund for
at virke som ungdomsbibliotekarer. Ved fødselsdagssammenkomsten i
november
1 9 4 7
var Biblioteksarbejde blandt unge emnet for aftenens
foredrag, og i vinteren
1 9 4 9 - 5 0
mødtes
1 6
bibliotekarer i en studie
kreds: Hvad kan vi gøre for lånere mellem
1 4
og
1 8
år? Bestræbelserne
kom til at gå ud på, at der i hvert bibliotek skulle være en bibliotekar i
afdelingen for voksne, som særlig tog sig af de unge, herunder plejen
af den særlige ungdomsreol, biblioteksorientering for afgangsklas
serne og samarbejdet med de lokale ungdomsforeninger og -klubber.
København var på det tidspunkt godt forsynet med ungdomsklubber
for de
1 4
-
1 8
-årige, derfor kom det ikke på tale at indrette bibliote
kerne på at drive egentlig klubvirksomhed. Efterhånden udskiltes
bogvalget til ungdomsreolerne fra bogvalget til voksne, og man udgav
sin egen ungdomskatalog: Bøger til fritiden, som kom i første udgave i
1 9 5 3
. Katalogen sigtede specielt på de yngste unge, på overgangen fra
børnebibliotek til voksenbibliotek. Alt dette kan lyde meget selvfølge
ligt og banalt nu, men det var det ikke i
1 9 4 0
-erne og
1 9 5 0
-erne. Dette
blev også et af de områder, hvor København kom til at danne forbil
lede for andre danske biblioteker, og da opbygningen i
1 9 5 7
kulmi
nerede i indretningen af en særskilt ungdomsafdeling i det nye hoved
bibliotek, blev den også et mønster for andre biblioteker. Ungdoms
bibliotekarerne føjede et nyt aspekt til det udadvendte biblioteks
arbejde ved ikke alene at invitere forskellige grupper til biblioteket,
men også at gå ud i ungdomsklubber og lignende, for at træffe de unge
dér, hvor de plejede at mødes.
Endnu et udtryk for ønsket om at demokratisere biblioteksbenyttel
sen var det udlånsreglement, som trådte i kraft
1
. april
1 9 4 8
, hvor de
18