Z eustem plet i O lym pia. M idtparti af Ø stgavlen.
DET MONUMENTALE
I K U N S T
Af D ocent P. JOH A N S EN .
D
ET lad e r til at væ re en Sæ regen
hed fo r de K u ltu rens Om dan
nelsespe riode r, som kaldes Forfalds-
og Gæringstider, a t m an h a r sa a trav lt
m ed a t spørge e fter Læ gem id ler for
det som om dannes. For Kunstens
V edkomm ende h a r m an i et halv t
A a rhund red e spurg t og sø g t; m an h a r
fa a e t mange Sva r og p røv e t et og
andet. Nogen afgørende M irake lku r
h a r m an a a b e n b a rt ikke fa a e t fat
p a a ; m en m an h a r mægtig tra v lt
m ed D ok trine r og Theo rie r, m an
v ad e r til Knæene i D ybsind igheder
og vanskeligt h aand te rlige F remm ed
ord. I Fortidens T ry lle fo rm u la re r v a r
det ogsaa m est »Ordet« det kom an
p a a , n a a r m an »læste« over Syg
domme.
Nutildags h jæ lp e r »Ordene« neppe.
Men de k an gøre Skade. Og da bl.
a. O rde t »monumental« til en vis
G rad e r kom m e t p a a Mode og i
F O R S K Ø N N E L S E N
VII Aarg.
1917
Nr.
8.
Døgnkritiken vox e r vildt m ellem
mange and re U k ru d tso rd til Begre
bernes Forv irring og til a ltfo r billig
H a ttepy n t for en og anden , sa a e r der
jo en lille Mulighed fo r a t gøre Gavn
ved a t luge lidt om dette Ord. Maa-
ske k la re r dets Betydning sig da en
Smule.
Dets Betydning e r det slet ikke saa
lige til a t afgrænse. For de allerfleste
M enn e sk e rdæ k k e rO rd e t v istnok kun
højst uk la re Forestillinger, som no
genlunde k an samm en fa tte s derhen ,
a t det paagæ ldende K un stvæ rk m aa
væ re sto rt a f Omfang eller p aa an
den M aade betydeligt. Et Slot eller et
Raadhus anses udenv idere fo r at væ re
»monumentaleBygninger«, en Land s
bysko le derim od ikke. Rundetaarn er
m onum en ta lt, P lakatsøjlen ikke. En
Ry tte rsta tue p aa en offentlig Plads e r
m onum en ta l, en Buste p aa en G rav
e r det ikke osv. Men ganske bo rtse t
101




