108 / 274
fra, at denne V u rde ring e fte r Rum
fanget lige sa a ofte er gal som den e r
rigtig, saa e r et sa a v id tspæ ndende
Begreb til liden H jæ lp fo r Opfattelse
og Dom .
Det latinske Ord
Monum en tum
be
ty d e r ganske ligefrem M indesmæ rke .
D ette h jæ lp e r os dog
ikke udenv id e re , thi
fo r det fø rste e r lang t
fra a lleM ind esmæ rk e r
m onum en ta le , h v ad
Eu ropas K irkegaa rde
og offentlige P lad ser
g iverBev iserfo r iOver-
flod, og d e rnæ s t h a r
Bygninger kun sjel-
d en t, n a a r m an lige
u nd tag e r G ravbygn in
ger, den Opgave a tv æ
re M indesmæ rker. A lt
fo r god tkøbs e r den
gængse Fo rk laring , at
sto re offentlige Byg
n inger ka ldes m onu
m en ta le ,P riva tbygn in
ger ikke. P a læ e rne p a a
Am alienborg v a r op
rindelig Privatbo liger.
M en lid tF inge rp egk an
vi dog faa ud a f Betyd
ningen M indesmæ rke.
D ettes Opgave e r a t
b ev a re M indet, følge
og stø tte E rindringen
gennemT iderne, holde
det fjerne og svundne
fa st fo r E fte rkomm e r
ne. N a tu ren s Gang er
Omvexling, et ustanse-
ligt Stofskifte; og ifølge M odsæ tn in
gens Lov er det d e rfo r blevet et afMen-
neskenes Id ea le r a t undd rage sig dette
Stofskifte, denne Opløsning, og sikre
sig Ro i Døden, u fo rand e rlig fo rtsa t
T ilvæ relse i E ftermæ le t. Fo r M indes
m æ rke t, som skal b id rage hertil, m a a
d a den fø rste og vigtigste Egenskab
102
væ re a t give Ind tryk a f noget r o l i g t ,
b l i v e n d e og u f o r a n d e r l i g t . Æ g y p
tens P y ram id e r — G ravbygn inger —
e r det simp leste og væ ld igste P a ra
digm a h e rp a a .
Det m o num en ta le K un s tvæ rk m a a
synes a t s ta a fast i T idernes S trøm ,
u an fæ g te t a f det forbi-
flyvende Øjeblik. Et
K un stvæ rk , som g aa r
ud p aa a t frem hæ v e
Ø jeb likket i hastig
Hand ling e lle r vo ld
som Bevægelse, k an
d e rfo r vanskelig v irke
m o n um e n ta lt, m en
m a a yde sin Væ rd i
p a a and re Punk te r.
Paa den and en Side
h a r et K un stvæ rk , som
e jer S ty rke til a t h æ v
de det b livende m od
Om sk ifteligheden ,heri
en F o rud sæ tn ing fo r a t
k a ldes m onum en ta lt,
selv om det ikke e r b e
stem t til M indesmæ r
ke, ikke d irek te skal
bæ re E rindringen om
and e t end sig selv. Der
gives K un stvæ rk e r,
som ved deres Frem-
s ta ae n m est in te re sse
re r ved »aktuelle «Vær
d ier, d e r siden v isne r
og fa lde r a f (f. Ex. den
religiøse Betydning i
an tike K un stvæ rk e r,
Fy rste fo rhe rlige lsen i
Barok tiden o. a.), m en
som d e run d e r h a r and re kun stne riske
Væ rd ie r, som er stæ rk e nok til a t
holde sig u svæ kk ed e ; h e r k an da
alligevel blive Tale om M onum en
talitet. D ette vil igen sige, a t det
m onum en ta le K un stvæ rk skal h ave
Evne til a t b e s t a a a l e n e v e d sig
s e l v uden Tilførsel af Væ rd ie r ude
T
.
B ernini: O belisken.