Forskønnelsen

se r os om e r et Søslag. Selv om E fter

tiden skulde g lemm e N avnene Suen-

son og H elgoland , vil dog d e tte Ind

try k kunne blive staaende . Bache h a r

h e r bund e t Ø jeblikket til dets Fortid

og E ftertid . Men i Billedet a f den ga

lopperende G eneral Sch leppegrell h a r

h an g jort det m od sa tte , forflygtiget

Betydningen ved at binde den til Øje

blikket.

Man h o ld e r i p lastiske M indesmæ r

k e r a f a t lade M anden væ re tilhest,

fo rd i h an derved ligesom hæ ve s op

ove r Hoben og synes anseeligere. H e

sten be tegne r h am jo ogsaa e fter gam

mel T rad ition som h ø ren d e til S am

fundets mægtige, til Overk lassen .

Selve Rytterstillingen m ed fø re r en vis

Ro, Bevægelsen o ve rlade s til Hesten ,

m en p aa den anden Side fa a r denne

derved en ikke uvæ sen tlig Ind flydel

se p a a hele K un stvæ rk e ts Holdning.

M arcus Aurelius R y tte rsta tu e p aa

Kap ito lium i Rom h a r givet E ftertiden

et P arad igm a p a a m on um en ta l Be

hand ling a f dette Motiv. Kejserens

Væ rd ighed e r m a a sk e nok lidt for

dagligdags, neppe tilstræ kke lig hæ v e t

ove r Muligheden for F o rs ty rre lse ved

sm a a A arsager, men ved sin stilfæ r

dige Ro h a r h an alligevel noget som

k an imponere.

D er kunde næ vnes en hel Række

B illedhuggervæ rker, som h a r deres

A fstamning fra denne M arc Aurel.

1443-53 ud fø rte

D o n a t e l l o

en Ry tter

sta tu e a f den italienske H æ rfø re r Gat-

tam e la ta ; den s ta a r i et H jø rne a f den

b rede aabn e Plads fo ran D om k irken

i Padova, lav t og vend t im od K irken,

ligesom m ed hele P ladsen til sin Dis

position. H esten g aa r i ganske lang

som Skridtgang, hvis Bevægelse frem

ad ligesom ophæ ves ved Kuglen un

d er dens løftede Forhov . Det e r meget

a a b e n b a rt, a t Donatello h a r følt,

hvo rledes det m onum en ta le beroede

p aa Ind trykk e t af det blivende i He-

106

stens og Rytterens tunge Masse, som

væ k k e r Forestillingen om Overlegen

hed. R y tteren sidde r b a rh o v ed e t og

b a rfod e t i et po stu le re t an tik t Felt

h e rreko stum e , som havd e h an ønsket

a t jæ vn fø re sig m ed Julius Cæsar.

Man skal m æ rk e h an s dyb tgaaend e

kloge Tankes Evne til a t sty re H and

ling og lade dens Følger b rede sig som

Ringe p a a Tidens S trøm og skabe Ry

i E ftermæ le t. G a ttam e la ta vilde sa a

temm e lig væ re glem t i H isto rien , om

ikke D onatello h avd e lagt h an s Be

tydn ing , fo rs tæ rk e t og fast afslu ttet,

ind i denne S tatue. 35 A ar senere lod

en anden Condottiere, A nd rea Colleo-

n if r a Bergamo, sig afVEROCCHio gøre

en R y tte rsta tue , som h an fik opstillet

i Venezia. H vo r bev idst d e r e r sigtet

p aa en m onum en ta l Virkning, som

kunde lade h am synes lang t væ ld ige

re end h an i V irkeligheden v a r, frem -

g aa r deraf, a t F iguren slet ikke e r no

get Po rtræ t. Den rea listiske Ry tter

figur a f h am , som findes p a a h an s

G rav i D om k irken i Bergamo, v iser

h an ganske ande rledes, som en lang,

m ager, tø rM an d . M enV erocch io h a r

i h am person ificere t Krigens b ru ta le

H aa rd h ed , sk ru e t den op til et H ø jde

punk t a f S ty rke og V ildskab , og givet

dette E fterk lang i H esten ved dens

tru end e S tam p i Jo rden . Den e r som

V erdenstilin tetgørelsens u im od staae -

lige F rem træ ngen . Men ogsaa h e r

frem b ringes det m on um en ta le ved

den y d re Ro. Ry tteren sidd e r stiv og

stram , Hestens Skrid tgang e r m e re

an ty d e t end gennem ført.

Et saa væ ld igt K raftindho ld e r im id

lertid ikke nødvend ig t fo r det m onu

m en tale. F rede rik Vs Ry tte rsta tue p aa

Am alienborg er m onum en ta l i y p p e r

lig Fo rstand , m aa sk e endnu m e re end

Colleoni, netop ford i dens faste og

k la re Ro og L igevægt betegner en

fu ldkomm en yd re og ind re H arm on i.

S a l y

h a r frem stillet Kongen som den