115 / 274
C harlottenborg.
tion, d er ikke passede fo r m onum en
ta le Fordringer.
H vo r
M e u n i e r s
A rbejder figurer e r
langt m e re m onum en ta le i deres ro
lige Selvhævden end
R o d i n s
nervøse
Skikkelser. Den an tike S ta tue a f So-
fokles e r m onum en ta l ved sin lige
vægtige Ro og ved a t væ re m e re end
et b lo t P o rtræ t, en Person ifikation af
mandig Aandsmynd ighed , m edens f.
Ex. S ta tuen a f den æ ld re Brygger J a
cobsen fo ran C arlsberg -L abo rato riet
i V alby kun e r et P o rtræ t og d erfo r
er uheldig t p lace re t. H e ra f m a a m an
ikke slutte, a t det m onum en ta le ju st
k ræ v e r nogen Stilisering. Ro og Bety
delighed k an opnaas uden den, det
god tgør S ta tuen a f Caroline Amalie
(gid den havd e et and e t Fodstykke) i
Kongens H ave ; den u d s tra a le r kvin
deligt fo rnem Værdighed . Men stæ rk
Bevægelse sk ad e r det m onum en tale .
Det forflygtiges a f det rh e to risk e Øje
blik i G am b e ttam onum en te t p a a Pla-
ce du Caroussel i Paris. N. W. Gades
S tatue p aa St. Annæ Plads fa a r os til
a t fo rudse det Øjeblik, da h an lægger
Tak tstokken , bukk e r for Publikum og
g aa r sin
V ej.W iL L U M S E N S
H ø rup m aa
tilsidst blive træ t a f a t skrige sig hæs.
G aa r vi nu over til Bygningskun
sten, da k an det naturligv is ske, a t
Omgivelserne d rive r en Bygning op
til a t synes anseeligere og m e re m o
num en tal end den i V irkeligheden er,
som f. Ex. det lille Rundtempel oppe
p a a Klippen i Tivoli ved Rom. Men
Reglen m a a væ re , a t Bygningen skal
kunne væ re sig selv nok, om end den
k an b eny tte Omgivelserne som fo r
s tæ rk end e Sangbund (Kronborg, F re
deriksborg), eller selv om Omgivel
serne svæ kk e r den, som f. T. Tilfældet
e r ved Børsen.
I Bygninger kan d er jo ikke væ re
Bevægelse — en Bygning skal netop
v irke saa ubevægelig som muligt —
109