119 / 274
nen som m iddelalderlige Fæstn ingers
Mure og T aarne . Eller jeg kom m e r
til a t tæ nk e p aa Christian IVs Pakhus
ved Frederiksholms* Kanal — s am
m enho ld det engang m ed det kgl. Bi
b lio thek og se Forskellen i K raft og
Selvsikkerhed .
Mange tro r sig p a a F o rh a an d plig
tige til a t finde de høje F ab rik sko r
stene g rimme.
S o p h u s M i c h a e l i s
h a r i
»Forskønnelsen« for 1915 vist, a t Sko r
stene dog meget godt k an bygges i
harm on isk e Form er. Og hvo rfo r skul
de de egentlig væ re døm te til G rim
hed m e re end T aarne og Spir? Mon
fordi Pynt ikke p as se r til dem? H a r
»Byen m ed de skønne Taarne« flere
end 5 6, som virkelig k an kaldes
skønne? De ringeag tedehø je Skorste
ne kan , isæ r n a a r de e r flere til a t v ir
ke samm en , i deres nøgne og slanke
S tram hed p aa velgørende Maade, om
end m ed sp a rtan sk S trenghed, m a rk e
re Højde og lod re tte L inier. Røgsøj
lernes bevægelige Spil mod Luften
k an v irke m alerisk .
F ab rike r m a a nødig — saa lid t som
de fleste offentlige Bygninger — ligge
i Geled m ed Gadens menige Huse.
Det p lyn d re r let den sto re Arbejds-
bygning for dens Selvstændighed,
n a a r Beboelseshusenes mange E tager
ho lder den u nd e r A rmene. De m aa
endda helst h ave deres særlige Byde
le, h vo r de h a r god Plads, medSpille-
rum fo r Væx t og Udvidelse. D er k an
de v irke vældige som Beholdere af
den menneskelige K ra ft og Snille, der
ved M askinerne e r tusinddoblet. Den
K a rak te r k an godt væ re m onum en tal.
M aaske e r d e rH a a b om og Tegn til,
a t F rem tiden vil kunne finde Løsnin
gen p aa de Opgaver, som det p ra k
tiske Liv stiller.
G ADE KUN S T
IV. LYGTER
Af
H e n n i n g B r ø c h n e r
H
VOR tidligt M ennesket i sin Kamp mod det
Mørke, der om gav det som en fjendtlig Magt,
har forstaaet at skabe et B elysningsredskab, der kan
betegnes som den første prim itive Lygte, vides vel
næppe. Hverken i Grækenland eller Rom fandtes i
Oldtiden nogen gennem ført offentlig B elysning; man
hjalp sig med Haandlygter, og kun ved festlige Lejligheder illum ineredes Gaderne.
G ad ebelysning i Ordets moderne Forstand er i det
hele et forholdsvis nyt Fænomen. En af de første B egyndelser gjordes i Aaret 1318 af Philip V, der paa
Grund af de m ange Mord befalede, at der skulde anbringes Lys udenfor Slotsporten, en beskeden B egyn
delse, med hvilken man — paa enkelte Undtagelser
nær — lod sig nøje i det m este af to Aarhundreder.
Gennem h ele M iddelalderen var G ad ebelysningen
spredt og ufuldstændig; kun foran M adonnabille
derne og Skytshelgeners Statuer paa Gadehjørnerne
brændte altid Lys. Gam le Gadenavne fra denne Tid:
Rue de la V ielle-Lanterne eller Rue de la Lanterne-
des-Arcis, hidrører saaled es ikke fra Eksistensen af
en veritabel Lygte men hentyder til de Skilte, malede
som Lygter, der særlig paa Henrik IV’s Tid var et
yndet Reklamem iddel for Barberer og Bagere.
L ygtearm (?) paa C harlottenborg.
113