120 / 274
I N ovem ber 1558 brændte de første Lygter i
Paris, anbragt paa Smedej ærnsarme ud fra H u s murene eller paa Pæle af Træ, og hundrede
Aar senere var hele B yen oplyst paa denne
Maade. I Løbet af yd erligere 50 Aar fulgte
London, Amsterdam og sam tlige større tyske
og østrigske Byer efter.
En anden m eget alm ind elig Anbringelses-
maade var den, at ophæ nge Lygterne i Snore
tværs over Gaden. Selve Lygten var som oftest
yderst tarvelig, selv paa aabne Pladser eller
andre]fremtrædende Steder anvendtes intet d ekorativt Udstyr; derimod finder vi paa m ange
Privathuse eller adelige Paladser pragtfulde
Lygter, frem stillet og anbragt ved Ejerens eget
Initiativ.
H vad angaar G ad eb ely sn ing en s ydre H ab itus: G adelygtens Form og Størrelse, har Aar-
hundredernes U d vik ling med Overgangen fra
Olie til aabent G asblus og derfra til G lødenet-
tet saa godt som in gen Forandring medført.
Først ved Indførelsen af det elektriske Lys
kommer der n ye Former til, dog uden at de
gam le forsvinder.
Underkaster vi vore komm unale Lygtepæ le
e n ’nærmere Betragtning, finder vi, at de i H o
vedtrækkene repræsenterer en Form, der er
noget nær fæ lles for alle Lande Verden over,
bortset fra saadan ne Variationer som de senere
omtalte italienske og de velkendte franske med
snoede Laurbærgrene om det kannellerede
Skaft. D e ældre Former bærer trods Støbejær-
net M indet om de gam le Træpæ le i sig; de le der m est af alt Tanken h en paa en raat tilh u g get Tømmerstok og vidner om den fordum saa
alm ind elige Svaghed for at gøre Genstande som
d isse og lign en d e (dekorative F lagmaster etc.)
for m assive. En anden Form med kannelleret
Skaft, den saakaldte Berlinermodel, stræber
øjen syn lig t efter større Lethed, og i den sidste
Udgave (Architekt V.
D a h l e r u p ) ,
som nu er
den alm ind elig benyttede, har man naaet dette
Formaal, tilm ed under en særlig tiltalende
Form, idet »den lette, smækre Pæl, dannet som
fire samm enbundne Rør, maa siges at afgive
et særligt passend e Motiv for en Gaslygte, hvis
væ sentligste Bestanddel jo netop er det fra
H oved led n ingen opstigende Rør«, som
R . B e r g s
L ygte paa P lace de la Carrière i N ancy.
114