126 / 274
et Par u an selig e Armlygter (Architekt
F
e n g e r
)
anbragt ret umotiveret i en Krog.
Som Eksempel paa Privatbygninger med til
lem pede Lygteformer kan næ vnes Sim ons H u s
i V ictoriastrasse 7 i Berlin (Architekt
A
l f r e d
M
e s s e l
).
Hvor m ange kjøbenhavnske H u se kunde
ikke — ved smaa M idler — drage Fordel af at
følge dette Forbillede, hvis der blev vist dem et
større H en sy n fra de komm un ale Lygters Side.
Vore komm unale Lygtearme forefindes i fle
re Udgaver: En, der paa Forhaand opgiver ethvert Forsøg paa at skjule Gasrørets og Bærestangens rustne N øgenhed, en anden, direkte
kalkeret over udenlandske Forbilleder, og
e n
del ig en, t egnet
af Architekt
C
l a u s e n
,
der viser et an-
erkendelsesvæ rdigtForsøg
paa en beskeden, men
fuldtud tilstrækkelig deko
rativ Udsm ykning.
Fæ lles for alle A rm lygter, uden H en sy n til U d styr eller A fstem ning efter
Facaden, er dog L ygtelysets Spil over Murflader
ne, de bisarre Skyggedan nelser, der fanger Blikket
og sætter Fantasien i B evæ gelse, de forskellige Afskygninger: inderst den
klare Lyskærne, der taber
i Styrke indtil Periferiens
Kamp m ellem Lys og Mør
ke, der længere ude ender
med Mørkets Sejr, indtil
Blikket naar ind i den
næ ste Lygtes Domæne,
hvor den samm e Skala
genn em løb es i modsat Ret
ning. Ogsaa Standerlygternes ly sen d e Perlerad
kan være af stor Skønhed,
som man vil erfare ved
Betragtning af f. Eks. S einen fra en af Paris’ Broer,
Arno gennem Firenze, set
fra M ichelangelo-P iazet-
taen, eller vore hjem lige
Søer. Om de tændte L yg
ters store Stemningsvæ rdi
kan man læ se i
C
l a u d e s
im pressionistiske Skil
dring eller i
F
o u r n i e r s
Bog »Les Lanternes».
D enn e Anbringelsesm aade er im idlertid her
i B yen væ sentligst forbeholdt de snævre Gader,
der ikke giver Plads til Lygtepæ le; at den o g saa kan anvendes med godV irkning i bredere
Gader, afgiver den ene Side af Gothersgade
Bevis for, som netop af den Grund virker mere
tiltalende end den anden, der op ly ses ved a lm indelige Lvgter paa Pæle; især Eksercerpladsen s Mur overfor Reformerte Kirke forlenes
efter Mørkets Frembrud med en egen h yg gelig
Stemning, som man kunde ønske efterlignet
adskillige andre Steder; f.Eks. har man klods
op ad Kongens H aves Mur i Sølvgade anbragt
en Række Lygter, der staar og kigger op over
Murkanten og spilder H alvd elen af deres Lys
ind i Anlæget til ingen Nytte, m ens en Række
Arm lygter vilde bevirke, at der ogsaa efter Mør
kets Frembrud vild e komm e Liv over den sm uk
ke gam le Mur.
T il Arm lygternes Rubrik hører et af Reklam ens Kælebørn: Lygteskiltet, den moderne
Form for M iddelalderens »lanterne vivante«.
Ganske vist træffer vi
f. Eks. ved flere af de
kommunale Badeanstalter — enkelte saadanne
Lygter anbragt paa en afmonteret Lygtepæ l,
m en L ygtehusets aflange Form ogTagets sm uk
ke Borgdekoration kommer først paa sin rette
Plads, naar Lygten, som ved Indgangen til
Kongens H ave overfor Landemærket, anbrin
ges paa en dekorativ Arm. Fra en noget anden
Kategori kan næ vnes Hæ n gelyg ten i R estau
rant »Faust«’ Port; m ed sin bisarre Form og
macabre Lys er den saa
udansk som vel tænkelig,
men reklamerer dog, selv
uden Inskription paa L yg
teruden , m eget effektivt
med en egen Leipziger-
strasse-Stemning. Det ren
dyrkede Lygteskilt har m ere af Skiltets end af L ygtens
Karakter, er ophæ ngt i en
Sk iltegalge og rangerer
om D agen med de sæ d
van lige Udhængsskilte. Vi
træffer dem — som naturligt er — først og fremmest
saadanne Steder, som N at
ten igenn em ønsker at
markere deres B elig g e n
hed 3: ved Apotekerne. Saa-
led es danner Skiltet ved
Gammeltorvs Apotek og
Løveapoteket (begge tegnet af Architekt
N
y b ø l l e
)
sam t Amagerbro og Kong
Salom ons Apoteks Skilte
(henholdsvis Architekterne
L
a u r i t z e n
og
B
e r n h a r d
I
n g e m a n n
)
en Overgang
til de alm ind elige Skilte,
m ens Raadhusapotekets
(Architekt
L
a u r i t z e n
)
og
H ofapotekets
( J
ø r g e n
L
a u r s e n
)
Skiltes rette Karakter først kommer frem,
naar de er tændte.
Fogh & Mørups L ygteskilt i Nørregade (tegnet af
H
a r a l d
J
o r d a n
)
er enestaaende i sin Slags m en desværre, som
Flertallet af de øvrige, sat ud af Funktion u n der Krigen. Foruden disse kunstnerisk udførte
findes her i Byen talrige andre mere eller
m indre ordinære, der dog i Samm en lign ing
med Udlandets baade i Antal og D im ensioner
er holdt inden for m eget passend e Grænser.
Ved Elektricitetens Indførelse som offentlig
B elysn ingsm idd el skete en fuldkomm en Revolutionering af Lygternes Form og Størrelse,
idet kun et ringe M indretal af de eksisterende
Former lod sig benytte.
Er det raa Forbillede for vore B ispestavs
standere end hentet i Udlandet, fremtræder de
dog i en Form, der kendetegner dem som et
specielt dansk Produkt, der til G engæ ld findes
i mere eller m indre vellykkede E fterligninger
Europa over. Den første Type med B yens Vaa-
L yg testan der ved H jornet af Ø sterbrogade
og Ø sterfarim agsgade.
122