ben paa det m assive Fodstykke skabtes 1901
af Architekt
C
l a u s e n
;
Buelampen med sin
Kuppel af mælket G las, om spændt med et tyndt
Metaltraadsnet, hænger højt tilvejrs som en
Klokkeblomst, der syn es at tynge den tynde
Stængel nedad i en yndefuld Kurve, en Type,
der blev Udgangspunktet for alle senere Modifikationer. D ens eneste M angel, en iøjnefaldende Ranglethed — i de M iniaturudgaver,
der findes spredt over Kongens Nytorv, er Proportionerne bedre — forsvandt i det Øjeblik,
man begyndte at anvende Sporvejenes Gittermaster som Standere. Det er Architekt
T
h o r
v a l d
J
ø r g e n s e n
,
der har Æren af de fleste af
de Former, der er fremkommet efter den Clau-
senske, idet han først podede den oprindelige B ispestavskrumning paa den alm indelige
Spændtraadsmast, som udstyredes med en
Række forgyldte H alvsole, der opadtil fortsættes i B ispestavens Guldrosetter, og senere lod
disse smykke den i h ele dens Længde, sam tidig med at den øverste A fslutning undergik
en ubetydelig Modifikation. Derved skabtes
den Form, som nu findes mest udbredt i Byen.
Senere kom det Tidspunkt, da Om givelser
nes Art: Gadernes og Pladsernes Form ogStør-
relse undertiden krævede særlige Former og
et mere overdaadigt Udstyr. Atter her er det
T
h o r v a l d
J
ø r g e n s e n
,
der har løst de foreliggend e Opgaver; han har saaled es givet
T egning til de spinkle, næ sten lidt for pyn telige Dobbeltstandere paa Kongens Njdorv paa
Strækningen m ellem St. Kongensgade og Bredgade. D e velkendte L edningsmaster i B legdam svejens M idtlinie viser et andet Arrangement (ligeledes af
T
h o r v a l d
J
ø r g e n s e n
),
idet
to dim inutive Lygtearme m idtvejs paa Skaftet
bære to smaa elektriske Lamper, hvilket b evirker, at Masten, hvis Topdekoration kan virke noget flad, fordi den af praktiske Grunde
er forbeholdt et enkelt Plan, nu med Udbytte
lader sig betragte fra ethvert Standpunkt. Mest
imponerende virker dog den elektriske B ely sning af Vesterbros Passage; her findes paa hver
Side langs Fortovskanten en Række af de sædvan lig anvendte Bispestavsstandere, og ude
paa Kørebanens ene Side en Parallel af dobbeltsidige Ledningsmaster. Til disse tre Rækker har Architekten
( T
h o r v a l d
J
ø r g e n s e n
)
maattet tage H en syn , da han skabte de store
Dobbeltstandere, der optager Passagens Midte.
H an har løst det van skelige Proplem ved sim pelthen at samm enkomponere Træk fra dem
begge i en Form, der er af imposant Virkning
og dog saa tilpas enkelt, at den ikke virker
trættende ved Gentagelse, men kun er en Støtte
for Gadeperspektiven. Kun Frihedsstøtten har
taget Skade af denne Opstilling, idet den n aturligt maa føle sig trykket ved at staa i Geled
med disse Kæmper. Der kunde yderligere næ vnes adskillige Eksempler: Grønttorvets Stankelben, endnu enT yp e paa Vesterbros Passage,
etc. En paa sin Vis enestaaende Form har
V
i l h
. D
a h l e r u p
skabt i de to elektriske Lygtestandere paa Nordre Toldbod med de af
V
ig g o
H
a n s e n
modellerede Drageskikkelser, der —
efter et Citat af C.
N
y r o p
— »holde sig katteagtig fast paa Kuglen, som Flammerne — deres E lement — slikke op ad, m edens de kraftigt
hvæ se af Enhver, der vil komme dem nær».
Paa enkelte Hovedfærdselsaarer har man
foretrukket at ophænge Buelamperne i M etaltove tværs over Gaden, en Ordning, der, skønt
den unddrager en nærmere Inspektion, virker
uskønt ved sit Snore- og Trisseværk, selv om
dette udgaar fra et udhamret Dragehoved. Kun
sjæ ldent træffer man saa smuk en Udnyttelse
af den alm indelige Buelampe som paa Regen-
sens Façade (Architekt
H
a r p ø t h
).
Det sørgeligste Kapitel i Gadelygternes B eskrivelse handler om de afmonterede Lygteholdere; man behøver blot at m inde om Pa-
laisgade, der uden et kraftigt Initiativ fra »For-
skønnelsesforeningen«s Side var blevet et sørgeligt Eksempel, m ens Blomsterkurvene nu b idrager til at live op i Gadens skum le F ysiogn omi. Fra Udlandets Synderegister kan nævnes
de, i alt Fald gennem Afbildninger, verdenskendte Lygtepæ le (fra 1810) foran Udenrigsm inisteriet i Berlin, for ikke at tale om de pragtfulde »Puppen» fra Breite Brücke i Potsdam.
Ogsaa fra Lygtearm enes Domæne kan man
hente Eksempler; de smukke gam le paa Char-
lottenborg og paa E jendommen L øngan gsstræde 23 er allerede nævnt, og Listen kan suppleres med de smukke Lygteholdere af forgyldt
Smedejærn paa Hotel Bristols Façade (Architekt
F
i s c h e r
).
I sin inkonsekvente Tristhed
staar disse afmonterede Lygtebærere af forskellig Art kun tilbage for en anden Karikatur, der
ikke heller er ukendt her i Byen: Springvandet, der ikke tør springe.
©
»FORSKØNNELSESFORENINGENS VENNER«
K redsen a f disse e r yderligere forøget med:
D irek tø r
O t t o
E.
A n d e r s e n
D irek tø r
H a r a l d P l u m
G rosserer
V a l d e m a r B ø r g e s e n
G rosserer
C a r l R a s m u s s e n
G rosse re r
V i l h . C h r i s t i a n s e n
G rosserer E.
S e g e l c k e
D irek tø r T. G.
J u n g e r s e n
Greve W.
S c h u l i n - Z e u t h e n
©
123




