Previous Page  127 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 127 / 274 Next Page
Page Background

ben paa det m assive Fodstykke skabtes 1901

af Architekt

C

l a u s e n

;

Buelampen med sin

Kuppel af mælket G las, om spændt med et tyndt

Metaltraadsnet, hænger højt tilvejrs som en

Klokkeblomst, der syn es at tynge den tynde

Stængel nedad i en yndefuld Kurve, en Type,

der blev Udgangspunktet for alle senere Modifikationer. D ens eneste M angel, en iøjnefaldende Ranglethed — i de M iniaturudgaver,

der findes spredt over Kongens Nytorv, er Proportionerne bedre — forsvandt i det Øjeblik,

man begyndte at anvende Sporvejenes Gittermaster som Standere. Det er Architekt

T

h o r

­

v a l d

J

ø r g e n s e n

,

der har Æren af de fleste af

de Former, der er fremkommet efter den Clau-

senske, idet han først podede den oprindelige B ispestavskrumning paa den alm indelige

Spændtraadsmast, som udstyredes med en

Række forgyldte H alvsole, der opadtil fortsættes i B ispestavens Guldrosetter, og senere lod

disse smykke den i h ele dens Længde, sam tidig med at den øverste A fslutning undergik

en ubetydelig Modifikation. Derved skabtes

den Form, som nu findes mest udbredt i Byen.

Senere kom det Tidspunkt, da Om givelser­

nes Art: Gadernes og Pladsernes Form ogStør-

relse undertiden krævede særlige Former og

et mere overdaadigt Udstyr. Atter her er det

T

h o r v a l d

J

ø r g e n s e n

,

der har løst de foreliggend e Opgaver; han har saaled es givet

T egning til de spinkle, næ sten lidt for pyn telige Dobbeltstandere paa Kongens Njdorv paa

Strækningen m ellem St. Kongensgade og Bredgade. D e velkendte L edningsmaster i B legdam svejens M idtlinie viser et andet Arrangement (ligeledes af

T

h o r v a l d

J

ø r g e n s e n

),

idet

to dim inutive Lygtearme m idtvejs paa Skaftet

bære to smaa elektriske Lamper, hvilket b evirker, at Masten, hvis Topdekoration kan virke noget flad, fordi den af praktiske Grunde

er forbeholdt et enkelt Plan, nu med Udbytte

lader sig betragte fra ethvert Standpunkt. Mest

imponerende virker dog den elektriske B ely sning af Vesterbros Passage; her findes paa hver

Side langs Fortovskanten en Række af de sædvan lig anvendte Bispestavsstandere, og ude

paa Kørebanens ene Side en Parallel af dobbeltsidige Ledningsmaster. Til disse tre Rækker har Architekten

( T

h o r v a l d

J

ø r g e n s e n

)

maattet tage H en syn , da han skabte de store

Dobbeltstandere, der optager Passagens Midte.

H an har løst det van skelige Proplem ved sim pelthen at samm enkomponere Træk fra dem

begge i en Form, der er af imposant Virkning

og dog saa tilpas enkelt, at den ikke virker

trættende ved Gentagelse, men kun er en Støtte

for Gadeperspektiven. Kun Frihedsstøtten har

taget Skade af denne Opstilling, idet den n aturligt maa føle sig trykket ved at staa i Geled

med disse Kæmper. Der kunde yderligere næ vnes adskillige Eksempler: Grønttorvets Stankelben, endnu enT yp e paa Vesterbros Passage,

etc. En paa sin Vis enestaaende Form har

V

i l h

. D

a h l e r u p

skabt i de to elektriske Lygtestandere paa Nordre Toldbod med de af

V

ig g o

H

a n s e n

modellerede Drageskikkelser, der —

efter et Citat af C.

N

y r o p

— »holde sig katteagtig fast paa Kuglen, som Flammerne — deres E lement — slikke op ad, m edens de kraftigt

hvæ se af Enhver, der vil komme dem nær».

Paa enkelte Hovedfærdselsaarer har man

foretrukket at ophænge Buelamperne i M etaltove tværs over Gaden, en Ordning, der, skønt

den unddrager en nærmere Inspektion, virker

uskønt ved sit Snore- og Trisseværk, selv om

dette udgaar fra et udhamret Dragehoved. Kun

sjæ ldent træffer man saa smuk en Udnyttelse

af den alm indelige Buelampe som paa Regen-

sens Façade (Architekt

H

a r p ø t h

).

Det sørgeligste Kapitel i Gadelygternes B eskrivelse handler om de afmonterede Lygteholdere; man behøver blot at m inde om Pa-

laisgade, der uden et kraftigt Initiativ fra »For-

skønnelsesforeningen«s Side var blevet et sørgeligt Eksempel, m ens Blomsterkurvene nu b idrager til at live op i Gadens skum le F ysiogn omi. Fra Udlandets Synderegister kan nævnes

de, i alt Fald gennem Afbildninger, verdenskendte Lygtepæ le (fra 1810) foran Udenrigsm inisteriet i Berlin, for ikke at tale om de pragtfulde »Puppen» fra Breite Brücke i Potsdam.

Ogsaa fra Lygtearm enes Domæne kan man

hente Eksempler; de smukke gam le paa Char-

lottenborg og paa E jendommen L øngan gsstræde 23 er allerede nævnt, og Listen kan suppleres med de smukke Lygteholdere af forgyldt

Smedejærn paa Hotel Bristols Façade (Architekt

F

i s c h e r

).

I sin inkonsekvente Tristhed

staar disse afmonterede Lygtebærere af forskellig Art kun tilbage for en anden Karikatur, der

ikke heller er ukendt her i Byen: Springvandet, der ikke tør springe.

©

»FORSKØNNELSESFORENINGENS VENNER«

K redsen a f disse e r yderligere forøget med:

D irek tø r

O t t o

E.

A n d e r s e n

D irek tø r

H a r a l d P l u m

G rosserer

V a l d e m a r B ø r g e s e n

G rosserer

C a r l R a s m u s s e n

G rosse re r

V i l h . C h r i s t i a n s e n

G rosserer E.

S e g e l c k e

D irek tø r T. G.

J u n g e r s e n

Greve W.

S c h u l i n - Z e u t h e n

©

123