124 / 274
L ygtearm paa E jendom m en L øn g an gsstræ de 23.
ligV irkning. Foran Z oologisk M useum paa
det yderste Punkt af Trappens Vange, er
saaled es opstillet to Gadelygter (Architekt
C h r .
H a n s e n ) ,
frit kopieret efter de smukke floren
tinske Lygtepæ le med det snoede Skaft og det
brede Fodstykke med Dyrefigurer, en saare
naturlig Tanke, naar B ygn in g en s romansk-ita-
lien sk e Stil tages i Betragtning. T il d isse Eksempler kunde yderligere føjes talrige moderne,
hentede fra: Centralbanegaardens Rampe (Architekt
W e n c k ) ,
Indkørslen til Tuborgs Adm i
n istrationsbygnin g (Architekt
A n t o n R o s e n ) ,
M agasin du Nords U d stillin gsb ygn in g i L ille
K ongensgade (Architekt
M o n b e r g )
og Taget
paa H otel d’Angleterre (Architekt N ie.
H a n
s e n ) .
I de sidstnæ vnte T ilfæ lde er Lygterne
uden Skaft og reduceret til deres vigtigste B e
standdel: Lygtehovedet.
Ogsaa M onum enter kræver et H en sy n af
sine Omgivelser, der ofte kan komm e til at
gæ lde Gadelygterne. Et velkendt Eksempel er
de to store og m eget smukke Kandelabre ved
N iels Juels Statue (Architekt
A l b . J e n s e n ) ,
der
afgiver et prægnant Eksempel paa, at selv en
detailleret Dekoration, udført i Støbejærn, ikke
behøver at virke aandløs og flad; ved Arten af
deres rige Ornamentering alluderer de kraftigt
til M onum entet og understøtter paa det bedste
den fæ lles Stemning, ligesom de ved deres A n bringelse betegner M onum entets Frontside.
Saa m eget mere umotiveret virker den kom
m unale Gadelygte, der danner det tredie H jørne i en Trekant, som slet ikke bør markeres.
Af h jem lige Springvand som givelser kan
næ vnes de fire Lygter
( H a n s T e g n e r )
omkring
Springvandet paa Gammeltorv. Paa Raadhus-
pladsen i Lübeck var Lygterne anbragt paa
118
selve Springvand sbassinets H jørnestene, hvor
fra de for n og le Aar siden er fjernede, og en
endnu intimere T ilknytning træffer vi paa det
lille Torv ved Andebakkestien, maaske den
h yg geligste og m est »kleinstadtliche« Plads i
K jøbenhavn; her findes en Lygte anbragt i
M idten af en dim inutiv Kumme, i hvilken V andet strømmer ud gennem fire Aabninger i L ygtens Fod.
Andre Eksempler paa Gadelygter, der paa
enG an g tjener flere praktiske Formaal og sam tidigt et dekorativt, træffer vi ved de »Underjordiske« paa Amagertorv og Vesterbros Torv
og i Nyhavn, hvor Lygteskaftet virker som Aftrækskanal.
Storbyernes Broer med deres lange, ubrudte
L inie danner ofte en naturlig Basis for dekorative Lygter. Kaiser Friedrichs-Broen i Berlin
er et afskrækkende Eksempel paa, hvor stort
et Numm er der kan gøres ud af saadanne
Brolygter. H erhjemm e finder vi udelukkende
beherskede Former og blandt disse adskilligt
bemærkelsesværdigt. Ved Knippelsbro har Broens Bygmester, Architekt V.
D a h l e r u p ,
sa a ledes frembragt en m eget smuk Variation af
Sporvejenes Gittermaster, der her tjener som
Opstander for to Lygter efter et Arrangement,
der kan samm en lign es med de berømte Søjle-
kandelabre paa Place de la Concorde i Paris.
En mere ligefrem Form, der benytter Gittermasterne som de er, findes m eget udbredt her
i Byen. Højbro og H olm en s Bro har faaet de
sølvbroncerede Kandelabre, de fortjener: Galanterivarer som Broerne selv.
En b eh agelig M odsæ tning har man i de to
karakteristiske Lygter paa Stormbroen (Archi
tekt
M a r t i n N y r o p ) .
hvis faste og smukke