122 / 274
al Fald et afgjort T ilbageskridt i æstetisk H e n
seende. D et fladt hvæ lvede Tag uden Kantn in g eller andet T illøb til U d sm ykn ing bærer
sin Part af Skylden; kun i de yderst faa T il
fæ lde, hvor det har erhvervet en flatterende
grønlig Patina, forsoner man sig med det. H ele
Arrangementet krones af en Hætte — grim og
ordinær som Brænderen paa en P etroleum s
lam p e— hvis spidse Tag og Smaakugler i sid ste Øjeblik forgæves s ø g e r at redde T otalind
trykket fra K edsom
m eligh ed. En nyere
Form efter u d en lan d ske Forbilleder — teg
net af Architekt
L
e m
-
c k e
— med Lygtens
Kuppel ophængt i en
Bøjle, der indeslutter
Taget, er opstillet paa
»Lille Triangel« og vil
blive efter fulgt af flere
paa Nørre Boulevard.
Til Trods for Enkeltheder — som det lidt
fladt virkende Byvaa-
ben — besidder den
ret væ sen tlige Fortrin
fremfor de alm indelig
anvendte Former;
m est interesserer den
smukke Udformning
af de ellers saa triste
Jærnpinde, der tjener
til Støtte for Lygte-
pudserens Stige. Fra
samm e H aand stam
mer de Prøver, der er
opstillet ved B elys-
n ingsvæ snetsB ygning
i Vognm agergade;
Princippet er et lig nende, blot er
R
i t t e r
-
Lygtens Tag benyttet
og forsynet med et
n edhæ ngende M etal
gardin — dog uden
forsonende Virkning.
Vender man sig dernæ st mod U dlandets
Gadelygteformer og
n a vn lig mod den,
som træffes næ sten
overalt i Frankrig,
England, Tyskland,
Italien etc., ser man,
hvor faa og enkle de
M idler er, der skaber den gode V irkning. Blot
en m indre plump Udform ning af L ygtehovedet, blot en dekorativ Tagkrans af Acan-
thusblade eller blot et Par m orsomm e T agvin duer som paa de spanske Gadelygter, blot
en krenelleret Murkrone eller en endnu enklere
épi
som A fslutning foroven, er tilstrækkeligt til at bringe Resultatet et godt Stykke nærmere det ideelle.
H elt at naa dette syn es at lig g e uden for de
europæ iske (og amerikanske) Kunstneres Ræk-
vidde; deres Forsikring om, at de regner det
for lettere at tegne en god Paladsfagade end en
god Lygtepæl, er typisk i saa H en seend e. Naar
undtages enkelte italienske Byer vil man der
for intetsteds finde, at de Gadelygteformer, som
er de alm ind eligst anvendte, kan betragtes som
andet og mere end gode eller daarlige Forsøg
paa at løse et van skeligt Problem . D en b ek end te Architekt
R
u s s e l l
S
t u r g i s
gaar endog saa
vidt at sige: »It is probable that a C h inese or
M alay, and still more a Japanese, w ou ld find
it ea sy to make a suitable structure for this
purpose; but the m om ent the European d esig
ner abandons his very
siender h o llow pillar
of cast-iron he goes
astray, and noth ing
can be m uch uglier
than the more elabo-
rate lam pposts of Paris or N ew York«.
Og dog er det de
T ilfæ lde, hvor Kunst
neren har haft L ejlighed til at genn em ar
bejde og præge L ygten i alle dens Enkeltheder, der bør frem
hæ ves, naar T alen er
om Gadekunst. U n
dertiden er Formaalet
det, at bringe den i
Harm oni med de ar-
chitektoniske Om givelser, til hvilke den
er bragt i Relation;
undertiden er der tiltænkt en selvstæ ndig
m onum ental eller de
korativ V irkning.
B egge disse E gen
skaber har man utvivlsom t i sin Tid tillagt
de store Lygter paa
Nytorv og Christians-
havn sT orv, d e r i 1858
blev skænket B yen af
det engelske Firma,
der havde G asanlæ get
i Entreprise. N u til
D ags vil en n o g en lunde smuk Kakkelovn kunne konkurrere
m ed dem i saa H e n
seende.
I straalen de Modsæ tning hertil staar de
smukke Lygter fra den
første Fjerdedel af det
attende Aarhundrede (Architekt C. F.
H
a n s e n
)
uden for Slotskirken og D om huset. D en enkle,
lin ieren e Konstruktion i d isse Lygtestel, der
afstaar fra enhver U d sm ykn ing udover det
nødtørftigste, er den samm e som præger de
Bygninger, ved hvilke de er opstillet. I Lygter
ne foran det n y Raadhus har vi en moderne
Pendant (Architekt
M
a r t i n
N
y r o p
).
Deres Opgave er at markere Indgangen i Forhold til
Rampen; deres Udstyr er derfor afstemt efter
Fagaden, deres M asse nøje afvejet mod Rampens. Undertiden kræves der kun lidt Omtanke og
ganske enkle M idler for at skabe enfortræffe-
L ygte ved M arm orbroen.
116