110 / 274
i sig s e l v til alle Sider, og dette fo r
u d sæ tte r igen, a t det e r l i g e v æ g t i g t
— hv ilke t e r et lang t v ide re Begreb
end det symm e trisk e — th i kun det
som s ta a r fast k an væ re v a rig t og bli
vende. Og det m a a ved egne K ræ fte r
kunne fastho lde sin Plads og sin Be
tydning.
B illedhuggerkunstens sa a k a id te Ba
rokstil — b aad e i det 16.—17. og i det
19. A a rhund red e — h a r en Drift til
heftig Betoning a f Bevægelsen, til det
ustad ige og uligevægtige, fo r a t fo r
stæ rk e Tid og Hand ling ved Koncen
tra tio n om Ø jeblikket; denne ivrige
Bebuden a f det om sk iftende i Syns
in d try k e r i sit Væsen ikke m on um en
tal. N a a r
f.Ex.L o r e n z o B e r n i n i
i Rom
tæ nk te p a a a t anb ringe den ægyp ti
ske Obelisk som en s k ra a t heldende
tung Byrde i A rm ene p aa en kæm p e
sto r K ra ftka rl, sa a vilde al monum en -
104
ta l V irkning væ re b leven til-
in te tg jo rt ved det o v e rvæ ld en
de In d try k a f Anstrengelsen,
af en S itua tion som ikke k u n
de v a re . Som Regel m a a det
gæ lde, a t S ty rk en v irk e r m est
m o n um en ta l, n a a r den ikke
vises i fuld V irksom hed , i øje
blikkelig Handling , m en som
en ind re K ræ fte rne s Spæ n
ding d e r endnu b lo t rø b e r Mu
ligheden fo r K ra ften s Udfo l
delse i Bevægelse — som hos
M i c h e l a n g e l o s
Moses, h v o r
Spænd ingen e r som H avb lik
ke t fø r S to rm en . Denne yd re
Ro v irk e r lang t betydeligere,
end om m an havd e se t Moses
i sit Raseri sm æ k k e Lovens
T av le r m od Klippen. Men end
nu s tæ rk e re In d try k a f det
b livende g iv e rd en fu ldkom ne
Ro eller en stilfæ rdig og jæ v n
Bevægelse, d e r ligesom a n ty
d e r en evigt rindende V edva
ren .
T h o r v a l d s e n s
Ja so n v ir
k e r m on um en ta l i sin Ro, m en det gør
M y r o n s
b e røm te D iskoka ste r ikke
(Afstøbning i Botan isk Have).
L ad os tage nogle flere Exem pler.
Af O lymp ias G av lg ruppe r v irk e r
den vestlige m indre m o num en ta lt end
den østlige (som d e rfo r ogsaa h avd e
Plads p a a Temp lets Forside), idet den
fø rstnæ vn te frem stille r den hidsige
Tumm el a f K am pen m ellem G ræ ke re
og L ap ithe r, m edens Ø stgavlen v iser
alle F igurer i Ro, Guder og Menne
sk e r bundne i den høje ind re Spæn
ding før den afgørende Væddekø rse l
m e llem Pelops og O inom aos skal be
gynde. In d try k k e t a f de L ivet b eh e r
skende evige S kæ bnem ag te r b liver
de rm ed lang t stæ rk e re , end om m an
sa a selve den vilde Kørsel og Oino-
m a o s ’Fald. S amm enh o ld e r m an den
ne Gav lgruppe —u nd sky ld dette Syv-
m ilespring — m ed
C o n s t a n t i n H a n