173 / 274
Ca. 1650. E fter en T egning af A lfred L arsen.
det e r dets E jendom
melighed .
Runde
T a a rn h a r P erson
lighed, h a r K a r a k
ter. Og det e r noget
fo r sig selv. Det
sky ld e r ikke engang
den K irke, det e r
bygget op til, sit
N avn , ej he ller sin
Betydning, ja ikke
engang sin T ilvæ
relse.
Runde T a a rn sv a
r e r i V irkeligheden
sa a lidt som vel m u
ligt til de gængse
Forestillinger om et
K irk e taa rn . Det h a r
in te t a f det dristige,
h imm e lstræ b end e ,
som e r sæ rlig de
gotiske K irk e taa r-
nes Sæ rkende . Vi
m a a næ sten tvinge
42
Ca. 1800. E fter en Tegning.
os selv til a t fo re
stille os det som Til
b eh ø r til den K irke,
d e r e r bygget op til
det og som d e t m a a
siges a t h ø re til. D er
v a r, da R undeT aa rn
blev bygget, en Run
de K irke i K jøben-
havn , m en den laa
h e lt ude ved N ybo
d e r — Chr. IV.s
e jendomm elige Sø
m and sk irk e , i Kom
pasfo rm , St. Anna
ro tun d a .
Sagtens
de rfo r sagde m an
dengang ikke Runde
T aarn , menR e g e n s -
t a a r n e t . N avn ef
te r K irken h a r d e t
aldrig taget.
Der e r ogsaa det
mæ rke lige ved Run
de T aa rn , a t det
ikke hu se r K irkens
Ca. 1900. E fter en T egning af
Rasm . C hristiansen.