179 / 274
Top og springe
ned.
Det slog da
he ller aldrig fejl.
Men een e r der,
een ene ste , der
som D reng h a r
g jort det Kunst
stykk e — ikke
a t springe, m en
a t falde om
tre n t fra Taar-
nets Top og ned
p a a Bunden a f
dets indvendige
hu le Cylinder. H an g a a r endnu ly s
levende og uden Brud eller Skade
p aa K jøbenhavns Gader.
Men det e r dog K jøbenhavne rne
selv, d e r h a r væ re t T aa rn e ts flittigste
Besøgende. I gam le Dage v a r d e r nu
ogsaa flere mæ rke lige Ting a t se i
T a a rn e t fo ruden Udsigten fra Top
pen. De underlige a stronom isk e In
s trum e n te r — b land t dem Tyge Bra-
hes sto re H imm elg lobus m ed ove r
1000 F iksstjerner, som h an havd e
tage t m ed til U d lande t, m en som
Christian IV.s Søn, H ertug Ulrik,
send te h jem som K rigsby tte fra
T red iveaa rsk rigen , — og Runestene
ne, som stod stillet op nede p a a det
fø rste S tykke a f Sneglegangen.
Men det v a r dog Udsig ten , d er
drog K jøbenhavne rne derop , ikke blot
det, a t m an h e rop p e fra kunde se
v id t ud ove r L and og Sø, m en gan
ske sæ rlig det, a t m an fra T aa rn e ts
Top kund e se ikke b lo t sine egne,
m en ogsaa sine gode V enners Vin
duer, ja næ sten se ind til dem , i alt
Fald m ange S teder se ind i deres
G aa rde og H ave r.
Ti K jøbenhavns Huse v a r som of
tes t lave Bygninger, d e r i en ganske
anden G rad end nu gav Beskueren
fra Runde T aa rn fri Udsigt ove r
Torve, Gader, S træ d e r, G aa rde og
48
H ave r. Og de
nyfigne Kjøben-
h av n e re fo rstod
a t beny tte sig a f
dette O b se rv a
to rium for baa-
de h imm e lske
og jo rd isk e Fæ
nom ene r. V ar
d e r noget p a a
Fæ rde et eller
and e t Sted i
Næ rheden ,
s tra k s op i Run
de T aa rn . Vi
ved det fra »Barselstuen«.
C la u s : Ach, kære Troels! veksle m ig en
to-Skilling for to eeneste-Skillinger.
T r o e ls : H vad vil Du med de eneste Skil
linger?
C la u s : Jeg vil give en for at komm e op
paa det Runde Taarn.
T r o e ls : Er der noget at se?
C la u s : Ja vist! der er stor Alarm i A ab en
raa; jeg kunde ikke komm e frem for Folk og
Vogne. T r o e ls : Ha, ha, ha!
C la u s : Det er, m in Tro, som jeg siger.
T r o e ls : Jeg ved det nok, — m en hvad
mener Du, det er?
C la u s : Jeg ved det ikke, derfor vil jeg just
op i Taarnet at se ad.
T r o e ls : Du Nar! spar Du kuns denne Gang
din eneste-Skilling. Det er ikke andet end en
Barselstue hos os.
L ide t tæ nk te Claus og and re i Byen,
gam le og og unge, p aa , a t disse ene-
ste-Skillinger, d e r som m ange Bække
sm a a sam ledes i en sto r Dam , n em
lig K lokker og Regnemester Søren
M atth iesens Pengekiste, bidrog deres
til a t gøre h an s tvende D ø tre til sa a
gode Partie r, a t den ene , Jom fru
Mette, kunde blive gift med Adm iral
U lrik v. K aas og saa ledes blive Tip-
T ip-O ldemoder til den n uvæ rende
Kejserinde a f Tyskland .
Er d e r noget Sted i Byen, m an
k an lugte, hv ad d e r s ta a r i G ryden
R undetaarn set fra K ejsergade (inden O pførelsen af
den H asselb alch ’ske E jendom ).