180 / 274
ove r Ilden p a a de forskellige Arne-
stede r, m a a det væ re fra Toppen
a f Runde T aarn . Og det e r denne
Fortro lighed med Byen og dens Bor
gere, denne Sam leven m ed det kjø-
b enhavn ske Liv, d er h a r sk ab t Run
de T aa rn s Popu larite t. Enevæ ldens
Bygninger kunde ifølge deres N a tu r
ald rig komm e i noget fo rtro lig t Fo r
hold til K jøbenhavnerne . Men Runde
T a a rn e r borgerlig og k jøbenhavn sk
af N atu ren . Det s tam m e r fra den
gode, gam le Tid, h vo r Kongemag ten
p aa en ganske anden M aade end se
nere havd e Rod i dan sk Sæd og
dan sk Følelse, og h vo r Kongen —
tak k e t væ re en Skikkelse som Chri
stian IV — stod fo r Byens Borgere
ikke som en D a la i-L am a p aa sit
h imm e lhø je Slot, m en som en Per
sonlighed, d e r v a r ru n d e t a f samm e
Jo rd og a f samm e Folk som de selv.
Som dets Byg
h e rre fæ rdedes
jæ v n t og uden
B ram og Brask i
Byens
Gader,
h v o r h an med
sine sk a rp e Øjne
sa a a lt og tog sig
a f alt, saa ledes
s ta a r
Runde
T a a rn hyggeligt
rar
og borgerligt m id t i Byens L a rm og
Fæ rdsel, stø t og u ro kk e t, i Stille som
i S torm , for Ild som fo r Skud. Netop
hyggeligt, det b ra lre r ikke op, men
hygger sig saa godt med sin jæ vn e
g raa Farve mellem de gam le Huse
m ed de røde Tage, — det sam le r
dem om sig, lunt og tæ t, som en
Høne sine Kyllinger.
D er e r langt sm ukke re Bygninger
i v o r By end Runde T aa rn , m en in
gen med et sa a k jøbenhavn sk Sæ r
præg . Paa det jæ vne , p aa det jævne ,
— lad os b a re ikke skabe os!
Og d e r e r god Mening i den gam le
T rad ition , som byd e r alle Konfir
m an d e r i K jøbenhavn s trak s a t gaa
op p aa Rundetaarn . De b liver ind
lemm ede i K jøbenhavn som voksne
M ennesker, p ræ sen te red e for deres
By, knæ sa tte som K jøbenhavnere.
Skulde m an give K jøbenhavn et
»Vartegn«, etBo-
mæ rke , om m an
vil, kunde m an
ikke vælge noget
bed re end Run
de T aa rn med
næ rm e ste Om
givelser.
D e te rK jø b e n
h a v n i k o rt Be
greb.
49