175 / 274
K lokker. Det v a r og e r vel Kirke-
ta a rn e s væ sen tlige Bestemm else i
sen e re T ider a t tjene til O phæ ng
ningssted fo r K irkek lokke rne, a t dis
se oppe fr a Højden og ud ove r de
lav e re m enneskelige Boliger kunde
lade deres m a lm fu lde Røster hø re,
væ kk en d e , k a ldende og d ragende.
Men saa led es v a r det ikke op rinde
lig. K lokkerne blev i K irkens sidste
Dage anb rag t, ikke i T aarnene ,
m en i sæ rlige T ræ stilladser, K lokke
galger, K lokkestab ler, ved Siden a f
e ller fo r Enden a f K irkerne , saa ledes
som m an se r det endnu i vo re Dage
ved de »kullede«, d. v. s. taa rn lø se
K irker. Fø rst om tren t e fter A ar 1000
byggedes d e r hø je , slanke Klokke-
ta a rn e — C am pan iler — a f Sten, der,
ligesom K irkens T a a rn e før, hø jnede
sig som et U d try k fo r K irkens Hø j
hed og Magt og som nu tillige blev
Bæ rere a f K lokkernes v id t lydende
Malm. Og fø rst lidt e fter lidt vok se r
den fritstaaend e Campan ile samm en
m ed K irken og b liver ikke b lo t et
K lokke taa rn , m en et K irk e taa rn .
Oprindelig v a r T aa rnen e ved K ir
ke rn e saa ledes ikke C am pan iler eller
K lokke taa rne . De sym bo lise rede K ir
kens O phø je thed ove r a lt jo rd isk og
de tjen te som U dsig tstaa rne , h v o r
fr a altid aa rv a ag n e og vag tsomm e
Øjne spejdede K imingen rund t, om
noget fjendtligt skulde vise sig, og
de tjen te tillige som Væ rn og F o r
sv a r m od Bebyggelsen um idd e lb a rt
ved deres Fod og i deres Næ rhed .
Og h e r h a r vi Runde T aa rn s For-
fæd re . D et s tam m e r i lige Linie fra
de æ ldste, fritstaaende T aa rn e ved
de k ristne K irker. Men det e r skud t
op i et p ro te stan tisk L and ; det knej
se r d e rfo r ikke som et Symbo l p aa
K irkens O phø je thed og Magt, men
—- e fter dets Bygherres Villie — som
et Symbo l p aa Guds O rds O phø je t
hed og Myndighed. Hø jt ove r Byens
44
Tage læ se r vi endnu i Christian IV.s
ejendomm elige, lunerige Blanding a f
Billed- og Bogstavskrift:
HERRE
O PLY S DEN KRONEDE F JE RD E CHR ISTIANS
H JÆ R T E MED DIT ORD OG DIN
RE T FÆ RD IG H ED !
»K rim s-k ram s, Christian Firtal!«
siger K jøbenhavne rne , d e r aldrig h a r
væ re t m eget fo r det højtidelige. Men
ind e rst inde h a r de ikke sa a lidt til
overs fo r den gam le, re tlinede Chri
stian Firtal.
Og sa a skulde Runde T a a rn tjene
som U dsig tstaa rn , — ikke sa a meget
til a t spejde efter fjendtlige H æ re
fra, m en som et Punkt, h v o rfra m an
kunde h av e fri og uh in d re t Udsigt
ove r Flimmelen til alle Sider.
Det v a r ogsaa kun re n t kropsligt,
det kom til a t hø re T rin ita tis K irke
til
og S am hø righeden er da he ller
ikke m e re inderlig, end a t fo re tag
somm e Mænd fo r nogle A ar siden,
da d e r v a r Tale om en Udvidelse a f
K øbm agergade , i ram m e A lvor k un
de fo re slaa a t fly tte T aa rn e t, — rulle
det som det s ta a r hen p a a Siden a f
K irk e n !
Aandeligt h ø re r Runde T a a rn ikke
K irken, m en V idenskaben til. »Him
melborgen« p a a H veen v a r sunk e t i
Grus. Med »Stjerneborgen i Kjøben-
havn«, som Runde T a a rn blev k a ld t
ved 1600-Tallets Midte, skulde Tyge
B rahes A rbejde a tte r optages og
bringes til Æ r e i h an s Fæd re land .
J. L. Heiberg, den stjernekynd ige
V idenskab sm and og D igter, læ ste
T aa rn e ts Ind sk rift p aa en anden
M aade end oven fo r angivet og m ed
d ig terisk F rihed. H an lad e r den væ re
et U d tryk fo r Christian IV.s Anger
over, a t h an i sine ganske unge Dage
h av d e lad e t sig bevæge til a t s ta a
fjendtligt ove r fo r Tyge Brahe, D an
m a rk s sto re H æ d e r og Berømm else: