177 / 274
Borger i h an s Tro p a a en fast og
u fo rande rlig V erden so rden , om de
oven fo r
om ta lte ,
fo re tag somm e
Mænd h avd e fa a e t Held til a t ud
fø re d eres Flytning a f Runde T aa rn .
E fter det vilde d e r ikke læ nge r væ re
noget til, m an kunde stole p a a som
fast og urokkelig t. Og d e rfo r v a r det
godt, a t de lod T a a rn e t staa .
P aa en Ly sek ron e , som tid ligere
fand tes i K irken , stod a t læse, a t
Anno 1637 d. 1. Ju li blev den fø rste
Sten lagt h e r til K irken u n d e r T a a r
n e t a f M ester Jø rgen Scheffel, M ur
m e ste r fra Bern. Endv idere a t »den
sidste Sten i denne Hvælving«, alt-
sa a i den Hvæ lving, i hv ilken L y se
k ro n en hang , blev ind sa t 1654 d. 7.
Juli a f M u rm e ste r Anders F rech fra
B reslau , d e r tre A ar senere skæ n
kede K irken denne Krone.
Men da v a r T aa rn e t, d e r a ltsa a er
begynd t sam tidig m ed K irken , for
længe siden færdigt. A llerede 1642
v a r det m u re t op i sin fulde Højde,
og A are t efter slu ttes d e r K on trak t
m ed en T øm m e rm e s te r om a t lægge
Dæk p aa dets Top og rejse fem
Huse a f Egetræ , et — i Midten —
p a a 20 Fods T væ rm a a l og fire m in
d re udenom .
Og sa a kom det sm ukke Smede-
jæ rn s Rækvæ rk , T aa rn e ts eneste og
udm æ rk ed e Pryd.
L igesom T aa rn e ts Bestemmelse, at
tjene til Opstilling a f astronom iske
In s trum en te r og til O bse rva to rium ,
v a r bestemm end e fo r dets y d re Skik
kelse, saa ledes v a r den ogsaa be
s temm ende fo r dets ind re S truk tu r.
Fo r a t gøre det sa a fast, s a a lidet
mod tageligt fo r Rystelser som m u
ligt, blev det o pm u re t som to con-
cen triske Cylindre, en y d re — T a a r
nets Y de rm u r — og en ind re — dets
hule Kæ rne — med en m ellem lig
gende, b red Sp ira lp lan m u re t p aa
Hvæ lvinger, som sam tidig m ed a t
46
fo rb inde og afstive de to Cylindre
kunde tjene som Vej op i T aa rne t.
T rapp e spø rg sm aa le t v a r d e rm ed løst
p a a den m est p rak tisk e M aade a f
Verden . Christian IV., d e r m ed sin
Podag ra ikke ho ld t a f T rappe r, k un
de h e r lade sig bæ re op i Bæ restol i
Ro og Mag a f de dertil tilsag te Øl
d ragere .
D er e r ikke m ange Bygninger i Kjø-
b enhavn , d e r h a r m od tag e t Besøg a f
sa a m ange frem rag end e og b e ty d e
lige Personer, som Runde T aa rn , fo r
ikke a t ta le om de H e r re r Viden-
sk ab sm æ nd , d e r h avd e deres sunde
Bevægelse op og ned ad Sneglegan
gen et P a r Gange om Dagen. A stro
nom e rne L ongom on tanu s, Tyge Bra-
hes kæ re Elev, hvem T a a rn e ts Kon
s tru k tion nok sky ldes, Rasmus Bar-
tho lin og den b e røm te ste a f dem
alle, Ole Rømer, hvis Aand »tanke-
fast u dm a a lte Lyse ts Hast«, og de
læ rd e B ib lio teka re r ved U n ive rsite ts
b ib lio teket, d e r fra om tren t 1652 til
den sto re Ild eb ran d 1728 h avd e sin
Plads p a a K irkens Loft. Men alle
F remm ede , som kom til Byen, sku l
de op p a a Runde T aarn . Det m æ rk e
ligste a f disse Besøg v a r vel P ete r
den S to res og og h an s Gem alindes;
det foregik pr. H esteben , Z a ren ri
dende og Z a rinden kø rend e i Vogn
— en Bedrift, d e r væ sentlig blev H e
stene til Æ re , og som ganske er
stillet i Skygge a f vo re Dages Cyc-
lister, d e r cyc lede op til Toppen og
selv lagde L unge r og Lægge til.
D et v a r ikke alle, d er i Bærestol,
til Hest, til Vogns, pr. Cycle eller pr.
egne Ben kom op p a a T aa rne ts Top,
som kom ned p a a samm e Maade.
Det høje, hæslige G itter, d e r i vo re
Dage e r sa t op inden fo r Christian
IV.s gam le, sm ukke G itte rvæ rk , fo r
tæ lle r om, a t liv stræ tte M ennesker
h avd e fundet p a a a t fo rko rte deres
Dage ved a t gaa op p a a T aa rne ts