184 / 274
Bøge ved E rem itagevejen.
ØDELÆGGELSERNE I DYREHAVEN
I FORAARET 1918.
A f m ag. sc. J. O. BØV ING -PETER SEN .
Med Billeder af SIGVART W ERNER .
»Det g ø r m i g ondt for m in g o d e S k o v ,
at til d e t Væ s e n de s k a l h a v e Lov«.
D
ISSE jæ vn e Ord, som Oehlen-
sch låger i sit St. H ans Aften Spil
lægger Jæ ge ren i Munden, h a r nylig
faae t en saa sørgelig Aktualitet, a t de
—skøn t m e re end h und rede A ar gam
le — lyde r, som v a r de u d ta lt den Dag
i Dag.
Kun e r der den sto re Forskel, a t »det
Væsen«, h v o ro v e r Jæ ge ren i Digtet
bek lage r sig, v a r nogle h a rm lø se
Bakke-Løjer en Gang om A aret, m e
dens »Væsenet«, d e r n u hæ rg e r han s
»gode Skov«, ud ø v e r et A tten ta t m od
selve dens N a tu re jendomm eligheder,
s a a ond a rte t, a t det ikke vil forvindes
i v o r L eve tid og, hvis det fo rtsæ tte s,
vil faa de alvorligste Følger fo r Dyre-
F
o r
SK Ø N N E L SE N .
V III Aarg. 1918. Nr. 5.
h av en s Bestaaen som en a f Eu ropas
skønneste Skovstræ kn inger og v o r
H ovedstads, ja hele v o rt Folks kæ re
ste Lystskov .
Ingen anden Skov i D anm a rk h a r
sa a dybe Rødder i vo r N ations H isto
rie, e r sa a indg roet i dens L ite ra tu r
og Kunst, sa a fortro lig samm envok
set m ed dens Folkeliv som netop D y
rehaven . A llerede sa a lang t tilbage
som i K ongV a ldem a rs Jo rdebog 1231
tind e r vi den om talt, og b land t dens
gam le Ege grønnes endnu V e te rane r
fra D ronning M arg rethes og K a lm a r
Unionens Dage. Lykkelig undgik den
sa a mange and re no rdsjæ llandske
Skoves k rank e Skæbne u n d e r Sven
skekrigen, da sto re Skovstrækn inger
m a a tte lade Livet, fø rst fo r vo re egne,
53