Forskønnelsen

H isto rie, d eres A lder og den Maade,

p aa hv ilken de ved deres e jendomm e

lige Præg, d e r ikke h a r noge t Side

stykk e i D anm a rk , v a r vok se t fast i

Befolkningens Yndest, Man v a r g aae t

ud fra den Anskuelse, a t in te t N yan

læg, d e r k ræ v ed e F jernelse a f væ sen t

lige S ider a f d e t bes taaend e , tilnæ r

melsesvis kunde e rs ta tte de ttes æ s te

tiske Væ rd ie r, i e th v e rt Fald ikke i

flere M enneskealdre« .

Nu — kun 10 A ar efter, a t F o rs tvæ

senet, b istaae t a f H av e in sp ek tø r Elers

Koch, v iste sa a om so rgsfu ld Fo rstaa -

else a f D y reh av en s K a r a k te r — er

det, som om disse G rund reg le r fo r

Skovens Fo rva ltn ing pludselig, ved et

b ru ta lt Magtsprog, v a r sle tte t og kend t

døde og m ag tesløse a t væ re . Enhver,

d e r i dette F o ra a r h a r gæ ste t D y re

hav en , vil h av e set a ltfo r m ange triste

Beviser p aa , a t den c iterede Bestem

melse om a t b ev a re »gamle, m on u

m en ta le T ræer« hen synslø st e r over-

tra a d t.

Sandsynligvis vil den, d e r fo re s ta a r

D y reh av en s D rift, søge at dæ kk e sig

m ed den a llerede o v e rtru kn e Veksel:

»Paa G rund a f Krigen« og vil henv ise

til L and e ts øjeblikkelige B rændsels

nød og det m in isterielle P aabud om

Tvangshugst i S ta tsskovene .

Men hertil m a a m an fo r det fø rste

k ny tte det S p ø rg sm a a l: H a r D y re h a

vens S kov ride r — even tue lt dennes

næ rm e s te F o re sa tte — hen led e t Mi

n iste rie ts O pm æ rk som h ed p aa , end

sige ansøg t det om, a t D y reh aven i

Følge hele sin N a tu r og Bestemmelse

bu rde undd rage s den fo r alm indelige

S ta tsskove gæ ldende Tvangshugst?

Hvis h an ikke h a r g jort dette — og

in te t fo rlyd e r de rom —, h a r h an fo r

søm t sin fø rste Pligt som D y reh aven s

Besky tter. H an kunde m ed god G rund

i sin Ansøgning h av e henv ist til, a t

den sto re Grib Skov og vo re and re

S ta tsskove m ed L e th ed i Fæ llesskab

m a a tte kunne skaffe Balance i B ræ nd

se lsbudge tte t m od , a t m an sk aan ed e

D y reh av en fo r e k s tr a o rd inæ r Hugst.

Vel e r v o rt L and ikke skov rig t, m en

helt fattig t p a a Skov og P lan tager e r

det jo he ller ikke, og i vo re B runku ls

lejer, m en frem for alt i vo re m ange

Moser h a r vi dog en sa a betydelig

Fond, a t m an kunde h av e G rund til

a t h a a b e p a a en U nd tage lse sbe stem

melse for D y reh av en s V edk omm en

de, hvis dennes F o re sa tte i Tide h av d e

indgivet m o tiv e re t Ansøgning derom .

D ette h avd e væ re t vedkomm end e s

f ø r s t e Pligt. Men d e rnæ s t: v a r d e t —

mod Forven tn ing —sket, a t h an s H en

stillingva r b leven a fslaae t, bu rde h an

p a a ny h av e re tte t A nd ragende til

M inisteriet og denne Gang ansøg t om,

a t det i det m indste m a a tte fo rundes

D y reh av en a t blive sk a an e t f o r e l ø

b ig , indtil den b itre ste Nød tvang til

a t se b o rt fra alle H en syn — æ s te

tiske, k u ltu rh isto risk e o. a. og — b lot

tæ nk e p a a det ene fo rnødne , a t skaffe

Brænde, ligegyldig h v o rfra . Saa v id t

e r vi im id le rtid heldigvis ikke kom

m en endnu, og k om m e r fo rh aab en t-

lig aldrig. D er bu rde m ed and re O rd

h av e væ re t a nd rag e t om , a t D y re h a

ven m a a tte blive b e trag te t som en

Slags »strateg isk Reserve«, d e r indtil

v ide re ho ld tes i B aghaanden , fo r kun

a t sæ tte s ind p a a det m est k ritiske

T idspunk t — og da kun i saa ringe

U dstræ kn ing som vel muligt.

H avde D y reh av en s S kov rid e r haft

Fo rstaae lse a f de ku ltu re lle Opgaver,

h an s Embede i ganske sæ rlig G rad

om fa tte r, vilde h a n h av e b a a re t sig

ad som h e r an tyde t. Saa v id t vides,

h a r h a n im id lertid ab so lu t in te t fo re

tage t sig for a t skaffe sin Skov enUnd-

tagelsesstilling.