Previous Page  62 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 274 Next Page
Page Background

HESTEN

66

Fra fhv. Statsbanedirektør O. F. A. B u s s e har v i modtaget følgende:

H

r. A. B.s m eget forstandige Artikel i sid ­

ste Numm er (2) giver m ig A n ledn ing til

at skrive nogle Linier om Patina. T il Sagen

»Hesten« vil jeg sige, at man maa ønske den

omstøbt i Bronce, saa kan de af T iden frem ­

bragte Fejl helt rettes og Statuen blive et

smukt og dekorativt M inde om sin T idsperio­

des Kunst; thi om end Chr. V ikke er en af

Danmarks store Konger, saa er hans M ind es­

mærke dog det smukkeste, som vi har fra hans

1 idsalder.

Paafaldende er Forskellen im ellem Patinaen

paa »Hesten« og paa Børstaarnet, den ligger

næppe i Metallet, som for begge er B ly — hvad

der forøvrigt let lod sig afgøre ved en Ana­

ly se —, men som Hr. A. B. forudsætter i Over­

fladebehandlingen; Pladerne paa Børstaarnet

er valsed e efter Støbningen, hvorved de har

faaet en glat, tæt og noget haardere Overflade;

det samm e lod sig opnaa ved at overhamre

»Hestens« Overflade med lette H amm erslag.

Jeg nærer den O verbevisning, at det er den

brugelige T ilsæ tn ing af B ly og Zink, som for­

driver den nyere T ids Statue-Bronce; naar Hr.

A. B. taler om »det ædle Stof Zink«, antager

jeg, at han har m ent det ironisk, jeg er der­

imod tilbøjelig til at kalde B ly og Zink for

Plebejerne im ellem M etallerne, i Sæ rdeleshed

hvor det drejer sig om Patinering. Udtalelsen

om Kulrøgen er ganske sikkert det forløsende

Ord, den har vel ikke virket stærkere paa H o l­

berg ved Teatret og Fr. VI og H all paa Frede­

riksberg end paa Fr. V og Marmorkirkens Kup­

pel, der lig g e saa nær ved de store rygende

Dampskorstene i H avnen. Rent Kobber og ren

T in-Bronce syn es at patinere overalt, og hvor

der er Kulrøg og m eget Snavs, vaskes dette og

opstaaede kem iske Forbindelser bort af Reg­

nen, og Patinaen holder sig smuk, fordi dens

Overflade er m eget tæt, haard og glat, men

Produkterne af B ly og Zink æder Gruber ind

i B roncen og gør den ru, og de er ikke grønne

som Kobberpatina.

Phosfor gaar ikke i Legeringen, det forbræn­

der, og benyttes kun for at rense M etallet og

gøre det mere letflydende. Man har derimod

Erfaring for, at et ringe Indhold af Arsen b e­

fordrer Patineringen, og det er nok m uligt at

dette Metal vil findes ved Analyser af ældre

Statuer; det er ikke indbragt med Forsæt, m en

fordi ældre Tiders M etalurgi ikke kendte til at

udskille dette. N uom stunder er Raakobberet

for det m este fri for denne Forurening, men

ved Sager, som skal patinere, er den vistnok

til Nytte, og bør derfor tilsæ ttes.

Man har paastaaet, at B ly tilsattes Statue-

Broncen for at lette C iceleringen, m en man

kunde jo ganske godt cicelere den gode Bronce

paa Fr. V.s Tid, og C icelerstaalet er m eget bedre

nu end dengang, og tilm ed har man nu Luft­

værktøj, som letter Arbejdet i høj Grad. Nej,

B ly- og Z inktilsæ tningerne i B roncelegerin-

gerne er sikkert blot sket, fordi de er saa b il­

lige og fylder saa godt, og Kulrøgen er bleven

brugt til at skjule over Følgerne af dette F ejl­

greb.

B u sse.

NYBODER

D

ER rejser sig Røster for, at Nyboder i

disse paa led ige Lejligheder saa van sk e­

lige Tider bør nedrives og give Plads for høj

B ebyggelse.

N yboders Om bygning er vel ikke um idd el­

bart forestaaende, m en vi er klar over, at vi før

eller senere maa regne med dette Kvarters Re­

gulering, det gælder da blot om, at det, der kom ­

mer i Stedet, bliver tilfredsstillende. Vi betragter

det som givet, at der vil blive tilvej ebr agten sam ­

let Plan for Terrænets B ebyggelse, ligesom vi

udtaler Haabet om, at B ebyggelsen ikke finder

Sted stumpvis, m en saaledes, at vi kan blive

forskaanet for det byggeplad sagtige, ufærdige

Indtryk, som møder os i den næ rliggende

»Grønningen« og ved Langelinjebroen.

Men først og fremmest bør det ved Gade­

anlæ gget haves for Øje, at den U d sigt mod

Frederikskirken, som vi viste paa B illedet i

F orskønnelsen 1916 Side 68, ikke ødelæ gges.

En Gade, anlagt i Luftlinjen m ellem V iaduk­

ten og Kirken, strækkende sig fra Suensons-

gade til Østervoldgade, vil sikre den frie U d ­

sigt mod Kirken.

56

UDG IVET AF FOREN INGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE

RED IGERET A F OTTO A SM U SSEN

TRYKT HO S N IE L S E N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)