59 / 274
i kulørt Hautrelief, rigt paa m orsomm e D etailler, forestillende en Skærsliber med sin
Slibestenskærre; en anden
»P etit R ém ou -
leur«
skilter derimod for en Knivsmed. En
delig finder vi, flankeret af to ret malplacerede
Sukkertoppe, et Rebusskilt, der oprindelig hørte
til en V instue med den dobbelttydige Titel
»Au
P u its s a n s v in «
eller
»Au P u issa n t vin«,
men
nu reklamerer for en Sukkerbager under N a v
net
»La B onn e source«.
Under Krigen 1870-71
led det Overlast, m en er senere blevet om h y ggelig restaureret, malet og forgyldt og anbragt
paa Plads m ellem Førstesals Vinduer. Det fore
stiller to Mænd, hvoraf den ene bærer en tom
Spand paa Ryggen, m ens den anden er i Færd
m ed at hejse sin op af en Brønd.
T il Slut skal blot næ vnes
H otel du C om pa s
d ’or,
der danner Overgangen til den mere storstilede moderne Skiltning, som omfatter hele
Facaden eller en stor D el af denne. D enne
B ygn ing bærer flere udskaarne Trætavler, paa
hvilke man to og to ser Jægere, hjem vendt fra
Rævejagten med Byttet, Fiskere med deres Net,
V ildsvinejægere med det dræbte Dyr im ellem
sig, T jenestekarle med et Raadyr og Østers-
handlersker. Uagtet disse detailleret udførte
Tavler stammer fra saa sent et Tidspunkt som
det 18. Aarhundrede, har man allerede naaet
at erstatte flere af dem med kedelige moderne
Frontoner m ed store Reklamebogstaver.
Paa lign end e Maade er det desværre — trods
al Omhu og Interesse — gaaet adskillige af de
smukke gam le Skilte.
»Le p e tit Maur«,
et af
B yens populæreste fra B egyndelsen af det 17.
Aarhundrede, b lev i sidste Øjeblik reddet fra
Undergang, da Indgangsdøren skulde øges i
Højden, og anbragt højere oppe paa Fagaden.
I m angfoldige T ilfæ lde er de hu svild e Skilte
fra om byggede eller nedrevne H u se havnet
paa Carnavalet-Museet, der ved en glæ delig
Skæbnens Ironi skylder Baron
H a u s s m a n ,
Paris’ store Regulator og Ødelægger, sin Oprettelse. Her træffer man — foruden den tidligere
nævnte
»C hat qui dort«
— den lige saa hum oristiske
»Trui qui file«,
et gamm elt Stykke Skulptur, forestillende en So, der sidder paa Bagbenene og i denne um agelige Stilling giver D ie
til sine Smaagrise; i Forpoterne holder den
Hør og Ten og i en Rem omkring den tykke
Mave hænger to mægtige N øgler og en fyldt
Pengepung, m ens to løvrige Grene hæver
sig paa hver sin Side af denne pudsige
Gruppe, der desværre er m eget haardt m edtaget af Vejr og Vind. Her finder man ogsaa
en smuk oval M edaillon, der i det 17. Aarhundrede under Navnet
»Trois barheaux«
tjente som Skilt paa en gammel parisisk Ejendom . Relieffet forestiller tre spræ llende
Fisk midt im ellem et Arrangement af Sten
og Siv, m ens et Fiskenet fraoven syn es at
dale ned im ellem dem. Der findes ogsaa
her et Par sim ple hvide Marmortavler, der
reklamerer med en fornøj elig, men fantastisk
slet Ortografi. I det h ele kan man paa dette
M useum og enkelte andre — f. Eks. C luny-
M useet — faa de Erfaringer, man har gjort
i de gam le Kvarterer, rigeligt suppleret.
I Samm en lign ing med d isse Fagadeskilte
er de gam le Udhæ ngsskilte langt mindre typiske og derfor af m indre Interesse.Morsom st
er maaske en lille beskeden Tavle,
»La P etite
»Le petit B acchus«.
V inhandlerskilt fra 17. Aarh. Sm edejæ rn.
Chaise«,
hvis lige saa sim ple Motiv er en lille
Stol med lave Ben og m eget høj Ryg. Adskil
lig e af de øvrige hører nærmest under oven nævnte Gruppe af sædvanlige Lavsinsignier,
saaled es den forgyldte Klokke, Guldpaletten
og m ange andre. De smukke gam le Sm edejernsskilte er ret faatallige; Carnavalet-Museet
ejer et Par af de m est fremragende Eksemplarer, som im idler id er hængt af Vejen oppe u n der Loftet, hvor en mere indgaaende U ndersøgelse er udelukket.
Langt større Interesse har de seneste Tiders
Forsøg paa at lade den moderne Aand besjæ le
de gam le Former og skabe nym odens, arkai-
serende Efterligninger, endnu et eklatant Eksempel paa de gam le Skiltes overordentlige Betydning. Særlig bør næ vnes
W i l l e t t e s
U dhæ ngsskilt
»L’Im a ig e N o stre Dame«',
det forestiller en aaben Pergamentrulle, hæ ngende i
Kæder ned fra den forgyldte Skiltearm ; et Frag»L’E nfant Jésus«.
Væ rtshusskilt fra 16. Aarh. Delvis forgyldt
Sm edejærn.
53