»STANLEYS GAARD«
OVERGADEN
o.
V.
N r . 6
S
OM vore M edlemmer vil have bemærket
af det i Forskønnelsen Nr. 1 (Side 15) g en
givne Uddrag af den paa afvigte Generalforsam ling aflagte Aarsberetning, har Bestyrelsen
med et Beløb af 200 Kr. bidraget til Restaurering
af E jendomm en Torvegade Nr. 12 (»Lindbergs
Gaard«), der truedes med Om bygning paa en
Maade, der vilde ød elæ gge den gam le, ganske
karakteristiske Façade. B estyrelsen har ment
at burde yde dette Bidrag for derigennem at
være med i Arbejdet for B ygn ingen s Bevaring
i væ sen tlig uforandret Skikkelse, og ganske de
samm e H en sy n har for Bestyrelsen været b estemm ende for dens B eslutn ing om med et B e
løb af 500 Kr. at bidrage til Bevaringen af den
endnu mere karakteristiske Ejendom , der u n der N avn af Stanley s Gaard er kendt af enhver
Christianshavner. B ygn ingen er for n y lig er
hvervet af Christians Sogns M enighedspleje,
da Planen om at opføre et M en igh ed sh u s paa
Christians Kirkeplads maatte opgives, en Plan,
mod hvis V irkeliggørelse bl. a. Foreningen til
H ovedstadens Forskønnelse tog til Genmæ le
(jfr. Forskønnelsen 1916, Side 17), fordi Kirkepladsen s Ro efter vor Anskuelse — der deltes
af mange, og som ogsaa tiltraadtes af K ultusm inisteriet, i hvis H aand A fgørelsen laa —vilde
blive forstyrret ved Opførelsen af en N y b y g n ing paa det paagæ ldende Sted.
Blandt de m ange smukke Patriciergaarde
fra det |18. Aarhundrede, som Christianshavn
har i Behold, indtager »Stanleys Gaard« — opkaldt efter den engelskfødte B illedhugger S. C.
S t a n le y , der i M idten af 18.Aarhundrede opførte den til Bolig for sig selv — Pladsen som
en af de smukkeste, og den er tillige ved sin
ejendomm elige Façadekomposition en af de
m est karakteristiske. »Façaden i Stanleys Gaard
48
staar paa Barokstilens Højdepunkt. Inddelin
gen med de to sm alle etfags Frem spring og det
brede Midterpartis Markering helt op i det
knækkede Tag er gjort med en fin Fornemm else
for Samm enspillet m ellem Mur og Tag. Paa
selvstæ ndig Vis er dette Midterparti udmærket
paa egen Maade fremfor Sidepartierne. Særlig
lægger man Mærke til det engelsk-palladian-
ske V indue i andet Stokværk (Vilh. Lorenzen:
Christianshavns borgerlige Bygningskunst)«.
B ygn ingen s Indre, der tidligere har haft et
herskabeligt Præg, er i vor Tid desværre delvis
om bygget, m en dens Ydre er uforandret, og
B ygn ingen s frie og efter Om stændighederne
m onum entale B eliggenh ed ved den gam le m aleriske Kanalgade, flankeret som den er med
de to skyggefu lde Træer, er et Moment, der
maa være væ sen tlig m edb estemm ende for Kra
vet om B ygn in g en s Bevaring. Ved M en igh ed sp lejens Overtagelse af B ygn ingen maa dennes
Bevaring form entlig antages at være sikret.
Under Architekt C. H a r i id s L edelse er Husets
Indre nu indrettet efter sit n ye Formaal, saa-
ledes at Kælder- og Stueetagen tages i Bruv af
M enighedsplejen, m edens Første-Salen og T agetagen for største D elen vil b live udlejet. D enne
Istandsæ ttelse af det indre, der har staaet paa
siden Oktober 1916, koster ca. 50,000 Kr., et B eløb som M enighedsp lejen — saa vidt vides —
har skaffet tilveje ad privatVej. Til Istandsæ ttelsen af Fagaden drejer det sig om ca.8000 Kr.,
et Beløb som det ikke hidtil er lykkedes M en ighedsplej en at skaffe tilvej e. Foreningen til gam le
B ygningers Bevarelse har bidraget med 500 Kr.,
og et tilsvarende Beløb er som sagt tegnet af
vor Forening i Erkendelse af, at der her fore-
laa en Opgave, som den efter Evne burde
støtte.
S tanleys Gaard, Overgade o. V. N r. 6. E fter T egning af K r. K o n g s t a d
(»K jøbenhavn — som den er — og som den b urde væ re«).




