Previous Page  54 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 274 Next Page
Page Background

»STANLEYS GAARD«

OVERGADEN

o.

V.

N r . 6

S

OM vore M edlemmer vil have bemærket

af det i Forskønnelsen Nr. 1 (Side 15) g en ­

givne Uddrag af den paa afvigte Generalforsam ling aflagte Aarsberetning, har Bestyrelsen

med et Beløb af 200 Kr. bidraget til Restaurering

af E jendomm en Torvegade Nr. 12 (»Lindbergs

Gaard«), der truedes med Om bygning paa en

Maade, der vilde ød elæ gge den gam le, ganske

karakteristiske Façade. B estyrelsen har ment

at burde yde dette Bidrag for derigennem at

være med i Arbejdet for B ygn ingen s Bevaring

i væ sen tlig uforandret Skikkelse, og ganske de

samm e H en sy n har for Bestyrelsen været b estemm ende for dens B eslutn ing om med et B e­

løb af 500 Kr. at bidrage til Bevaringen af den

endnu mere karakteristiske Ejendom , der u n der N avn af Stanley s Gaard er kendt af enhver

Christianshavner. B ygn ingen er for n y lig er­

hvervet af Christians Sogns M enighedspleje,

da Planen om at opføre et M en igh ed sh u s paa

Christians Kirkeplads maatte opgives, en Plan,

mod hvis V irkeliggørelse bl. a. Foreningen til

H ovedstadens Forskønnelse tog til Genmæ le

(jfr. Forskønnelsen 1916, Side 17), fordi Kirkepladsen s Ro efter vor Anskuelse — der deltes

af mange, og som ogsaa tiltraadtes af K ultusm inisteriet, i hvis H aand A fgørelsen laa —vilde

blive forstyrret ved Opførelsen af en N y b y g n ing paa det paagæ ldende Sted.

Blandt de m ange smukke Patriciergaarde

fra det |18. Aarhundrede, som Christianshavn

har i Behold, indtager »Stanleys Gaard« — opkaldt efter den engelskfødte B illedhugger S. C.

S t a n le y , der i M idten af 18.Aarhundrede opførte den til Bolig for sig selv — Pladsen som

en af de smukkeste, og den er tillige ved sin

ejendomm elige Façadekomposition en af de

m est karakteristiske. »Façaden i Stanleys Gaard

48

staar paa Barokstilens Højdepunkt. Inddelin

gen med de to sm alle etfags Frem spring og det

brede Midterpartis Markering helt op i det

knækkede Tag er gjort med en fin Fornemm else

for Samm enspillet m ellem Mur og Tag. Paa

selvstæ ndig Vis er dette Midterparti udmærket

paa egen Maade fremfor Sidepartierne. Særlig

lægger man Mærke til det engelsk-palladian-

ske V indue i andet Stokværk (Vilh. Lorenzen:

Christianshavns borgerlige Bygningskunst)«.

B ygn ingen s Indre, der tidligere har haft et

herskabeligt Præg, er i vor Tid desværre delvis

om bygget, m en dens Ydre er uforandret, og

B ygn ingen s frie og efter Om stændighederne

m onum entale B eliggenh ed ved den gam le m aleriske Kanalgade, flankeret som den er med

de to skyggefu lde Træer, er et Moment, der

maa være væ sen tlig m edb estemm ende for Kra­

vet om B ygn in g en s Bevaring. Ved M en igh ed sp lejens Overtagelse af B ygn ingen maa dennes

Bevaring form entlig antages at være sikret.

Under Architekt C. H a r i id s L edelse er Husets

Indre nu indrettet efter sit n ye Formaal, saa-

ledes at Kælder- og Stueetagen tages i Bruv af

M enighedsplejen, m edens Første-Salen og T agetagen for største D elen vil b live udlejet. D enne

Istandsæ ttelse af det indre, der har staaet paa

siden Oktober 1916, koster ca. 50,000 Kr., et B eløb som M enighedsp lejen — saa vidt vides —

har skaffet tilveje ad privatVej. Til Istandsæ ttelsen af Fagaden drejer det sig om ca.8000 Kr.,

et Beløb som det ikke hidtil er lykkedes M en ighedsplej en at skaffe tilvej e. Foreningen til gam le

B ygningers Bevarelse har bidraget med 500 Kr.,

og et tilsvarende Beløb er som sagt tegnet af

vor Forening i Erkendelse af, at der her fore-

laa en Opgave, som den efter Evne burde

støtte.

S tanleys Gaard, Overgade o. V. N r. 6. E fter T egning af K r. K o n g s t a d

(»K jøbenhavn — som den er — og som den b urde væ re«).