Forskønnelsen

»Le Soleil d ’Or«.

V æ rtsh ussk ilt fra 17. A arh. U dskaaret,

delvis forgyldt Træ.

staurant that the celebrated author

W i l l i a m

M a k e p e a c e T h a c k e r a y ,

w h en w as student at

the »École des Beaux-Arts«, took h is meals.«

Intet Under derfor, at man efter en ganske

u sæ dvan lig M aalestok finder selv m eget gam le

Skilte bevarede den D ag i D ag eller i al Fald

opbevarede og sikrede mod Undergang, h v ilket navn lig — takket være Parisernes berømte

Kafékultus, der har kunnet opretholde de gam le Væ rtshuse — gæ lder disses maleriske T av

ler, der udgør Eliten og langt den største Procentdel af de mere fremragende franske Skilte.

Som i enhver større By falder Skiltene n a

turligt i to Grupper: de sæ dvanlige U d hæ n g sskilte, forskellige for de forskellige H an d lend e

i O verensstemm else med d isses traditionelle

Lavsinsignier, og andre — ofte indemurede i

Facaden og i Reglen af ældre Dato — der ad

skiller sig fra de øvrige ved at besidde speciel

kunstnerisk eller historisk Interesse. D e gam le

Væ rtshusskilte maa som Regel henføres til

denne sidste Gruppe, til hvilken de yder det

væ sentligste Kontingent.

Til et Studium af den førstnævnte Art af

Skilte, der sæ dvan ligvis udviser talrige L ighedspunkter Verden over, kan man ikke væ lge

noget bedre Sted end rue Saint-D enis, en af

Paris’ æ ldste og m est maleriske Gader. I denne

vil man finde en Række af Skilte i de m est

vekslende Former og Farver, anbragt Side om

Side saa tæt, at de næ sten rører hinanden:

D en store Guldnøgle, der kendetegner Smeden,

Barberens blanke M essingbækken, ophængt

under en sortmalet Tavle med Prisangivelser,

og den iød e Skraarulle med paam alede Piber

og Spillekort, der underretter om T obakshandlerens Butik. Store H este- og T yrehoveder i

s ’raalende F orgyldning angiver h en h old svis

Vognm andens og Slagterens Forretninger;

Bødkeren skilter med en dim inutiv Tønde,

Vaabenhandleren med en enorm B øsse og

Knivsm eden med en aaben Saks af tilsvarende

D im ensioner, i Reglen rødmalet, forsølvet eller

forgyldt. En gyld en Krone med Inskriptionen

»Fleurs naturelles« er anbragt over B lom sterhandlerens Dør, m ens Farverens Butik in d rammes af lange Tøjvimpler. Skomagerens

Støvle, Optikerens Briller og Kikkert, Hattem agerens Hat, Paraplyfabrikantens aabne eller

samm enfoldede Paraplyer og H an sk em agerens slivfingrede H an ske gaar igen Gang paa

Gang, alle gengivet i uhyre D im en sion er og

m ed en kraftig rød Farve. En Plade af malet

Jernblik, paa hvilken man ser et nyfødt Barn

m idt i et Kaalhoved, udgør Jordemoderens m aleriske Skiltning (thi i Frankrig er det ikke

Storken, der kommer med de sm aa Børn, m en

Foræ ldrene finder dem i de store Kaalhove-

der); ogsaa Notaren har sit sæ rlige officielle

Skilt. En rødmalet V iolin i gennembrudt M etal betegner en M usikhandel, m ens et F lag i

de franske Farver viser Indgangen til et V askeri, og en smækker Bam busstang, der bærer

en blinkende M etalfisk i en lan g Snøre, an g iver et U d salg af Fiskeredskaber. Urm agerens

Skilt viser en Urskive, indrammet af gyld n e

Straaler, m ens Dam efrisørens Salon kendes

paa den lan g e sorte H estehale, ophængt i en

forgyldt Kugle.

Gælder det derimod et Studium af de i kunstnerisk og kulturhistorisk H en seen d e mere ene-

staaende Skilte, der findes spredt rundt i de

gam le Kvarterer, nødvendiggør dette en taal-

m odig Vandring fra den ene Bydel til den an den, ofte gennem trange, mørke Gyder og Passager, hvor de gam le Skiltetavler findes, godt

gemt over Døren til u an selig e Rønner eller

i mørke Kroge, hvor man ikke tænker paa at

søge dem. T il en saadan Udflugt finder m an i

C h a r l e s F e g d a l

en fortræffelig Vejleder *).

Man vil hurtigt opdage, hvor overvæ ldende

det Kontingent er, som de gam le Kaféer lev erer, kvalitativt som kvantitativt. D en berømte

»P omm e de pin«,

der ovenfor er omtalt, er nu

forsvundet og m ed den det sym bolsk e Skilt,

hvis traditionstro P iniekogle i saa m ange Aar

havde sikret den B acch u s’ B evaagenhed; men

endnu findes der talrige Skiltesymboler tilbage.

M uslingeskallen, P ilgrimm ens Symbol, der allerede fra Korstogenes Tid tjente som Skiltemotiv, findes over Døren til mangt et Spisehus

og Logi; ogsaa Ankeret er et yndet Motiv. End elig findes Skibet atter og atter gengivet med

Agterbastion og bugn ende Sejl i Basrelief eller

*) Til G rundlag for d en ne lille E xkursion er b e

n y ttet h an s Bog »Les vieilles E nseign es de P aris«,

Figuière & Co., P aris 1913.

»Le Cygne de la Croix«.

V æ rtshusskilt (i R ebusform ) fra 16. Aarh.

U dskaaret, m alet Træ.