58 / 274
»Le Chat Noir«.
Skilt for en Silkefabrik; 18. A arh.; H aut-R elief
i S andsten. S enere K onditorskilt. N u i C arna-
v alet-M useet; M edaillonen forsvunden.
nere for en Konditor. Et andet Sted præsenteres
vi for den bestøvlede Kat. Vi finder den ogsaa i
— i Carnavalet M useet — blandt de hum oristiske Skilte som
»le C h a t qui dort«
med en
næ svis Mus foran sig. Paa to mere nym odens
Tavler ser man h en h old svis en Kat tage sig en
Pris og en siddende Hund, der tigger en Kok
om Ild til sin Pibe. D en berømte
»Lapin blanc«,
som
E u g è n e S u e
gjorde populær gennem sine
Pariserromaner, er derimod forsvundet, og tal
rige andre er kun bevaret under m indre gode
Forhold, som f. Eks. et af de smukke
»Au
M outon«-
Skilte, der er halvvejs skjult af en
M øbelhandlers Markise. løvrigt vrim ler det
med alle Arter fra Ørne, Fasaner og Paafugle
til Salamandre og Østers.
Af Fabeldyrene træffer vi baade Dragen,
Sfinxen — bl. a. i et forgyldt Stenrelief, der tjener som Apotekerskilt — og Griffen, snart som
Papirhandlerskilt, snart som Kaféskilt, gørende
sig til Gode med et Kar fuldt af Vindruer.
Ogsaa de allegoriske Skilte er talrige, først
og fremmest de religiøse. Et morsom t, naivt
Basrelief fra det 6. Aarhundrede,
»L ’Inn ocen t
de la Barche«,
forestiller St. Julien og hans
Hustru i deres Baad, sam t Jesus, der for at
prøve deres Tro har paataget sig en Spedalsks
Skikkelse; i et langt yngre og pragtfuldere Re
lief skildres Mariæ B ebudelse. Ogsaa de e n kelte H elgen er er rigt repræsenterede, saaled es
S a in t M ich el
i rue de Biévre, hvor
D
a n t e
skrev
en D el af sin »D ivina Comedia«. Et andet Sted
ser man i en Sm edejernsm edaillon Paris’Skytsh elg en
S a in te G é n iv ié v e ,
klædt i det 18. Aar-
hundredes sm ukke Dragt, lytte til E nglenes
Røst, alt im edens hun vogter sin e Faar og p asser sin Haandten; i samm e Gade findes
S a in t
E tien n e
i M iniaturformat over Døren til en
gamm el V instue. Et pudsigt S ym b o l,p a a Gud-
h en givenh ed findes over Døren til
»A la G race
de Dieu«,
hvor man i et Sm edejernsm ønster
ser en ung Laps, iført Paryk og kn iplingsbesat
Frakke, om Bord i en lille Baad om tum let af
tilsyn elad end e lidet livsfarlige Bølger. D et b erømteste og smukkeste Eksempel er dog Frem
stillin gen af selve Jesusbarnet m ed Kors og
Straaleglorie der ligesom de tre Bogstaver I.H.S.
— en Samm entrækning af IHESVS — er rigt
forgyldt.
B landt de m ytologiske Figurer vrim ler det
m ed Siléner, Fauner, Satyrer og Sirener; fra
det 17. Aarhundrede stammer en af de æ ldste
fritstaaende G engivelser af selve V inguden,
siddende overskrævs paa en Tønde med en
V indrueklase i den ene H aand og en Flaske i
den anden, et Motiv, der i forsimplet og forfla-
diget Form har talrige Sidestykker Europa over.
Ogsaa de forskellige krigerske og fredelige
Erhverv finder vi repræsenteret. En Træstatue
fra det 18. Aarhundrede viser en Kriger, der,
støttet til sin Lanse, holder en P engepung i sin
fremstrakte Højrehaand; N avnet
»L’H om m e
de la R o ch e de L y on«
forklares ved, at F iguren oprindelig er opstillet af en Slagter fra
Lyon til M inde om hans Fødeby, i hvis Kvar
ter »La Roche« der findes en lign en d e Statue.
Langt elegantere er im idlertid
»L ’H om m e
A rm é« ,
en Kriger, iført en Rustning, hvis D e tailler er gengivet med stor Omhu, siddende
paa en Kanon med Spydet i den ene H aand og
G lasset i den anden, et slaaende Bevis paa V inen s forædlende og form ildende Virkning. Til
de mere hum oristiske Eksempler hører den ku lørte Statuette af
»Le p e tit
S u isse«
i al hans uniformerede Pragt. E ndelig kan næ vnes
en Jam bourm ajor i den første
Republiks maleriske Dragt og
en lille Matros, der sidder paa
en Vareballe, støttet til et A n ker.
D e fredeligere Erhverv er
repræsenteret i
»Le bon Jar-
dinier«,
en farvet Træfigur, der
tjener som Skilt for et Gartneri,
og i en henrivende, humørfyldt
Terracottastatuette af en lille
Skorstensfejer, der m eget passende — efter en om flakkende
T ilvæ relse — er havnet hos en
Kakkelovnsmand. Mindre lo gisk virker et Skrædderskilt