55 / 274
GAMLE PAR I S I SKE SKILTE
Af H E N N IN G BRÔCHNER.
Med Illu stratio ner efter T egninger af
J e a n - J u lE S D u f o u r .
V en ts
og m ange andre er de maleriske Minder
om lige saa m ange ødelagte eller forsvundne
Skilte. Dertil kommer disse Skiltes kulturhistoriske Betydning. A llerede
V i c t o r H u g o
m ener, at man af Skiltenes Inskriptioner kan læ se
et Lands vigtigste Karaktertræk: Sproget, Religion en og H istorien, og hævder at der findes en
egen »Skiltenes Filosofi«.
Endvidere maa fremhæves den kunstneriske Betydning. Man behøver blot at nævne
W a t t e a u s
to smukke Tavler, der tjente som
Skilt for en Kunsthandler, og som nu hæ nger i
Kejserindens Gemak paa Berlins Slot. Og naar
G a v a r n i ,
den muntre Spotter af Louis Philips
og det andet Kejserdømmes Tid, mer end en
Gang var ved at ofre sin hum oristiske Genre
til Fordel for M alerkunsten, var det fordi hans
Skilt til Kaféen »
A u x d eu x PierroU
gjorde saa
overvæ ldende Lykke. Ogsaa
D e l a c r o i x
har
anvendt sin Pensel i Skiltekunstens T jeneste i
en stor historisk Tavle for Kaféen »
M åitre A lb e rt«,
ja selv fra den seneste Tid kan man finde
Exempler som Plakattegneren
W i l l e t t e ,
der
har leveret flere af de sm agfuldeste moderne
E fterligninger af gam le Skilte.
E ndelig kunde man tale om de gam le Skiltes sym bolske B etydning for de Adelsmænd,
Studenter, V idenskabsmænd og Forfattere, der
sam ledes under de smaa Knejpers allegoriske
Skilte og hengav sig til »grande chère et b eu verie«. »La
P om m e de p in «
husede ofte Mænd
som
B o i l e a u , M o l i è r e , R a c in e
og
L a F o n
t a i n e ,
som her dannede et eget »académie
joyeuse«. En af dens første berømte Gæster
F r a n ç o i s V i l l o n
har lovsunget den i et af sine
D igte, og i
R a b e l a i s ’
»Pantagruel« næ vnes den
forrest i en længere Række anbefalelsesvæ rdige Vinstuer. En anden gammel Kafé har til
Ære for
T h a c k e r a y
skiftet Navn og reklam erer med følgende Inskription : »Ancien Restaurant
Thirion,
Marion su ccr. It was in this Re-
*) F. E ks.:
Èd. Fournier:
»H istoire des E n
seignes de P aris«. E. D entu. Paris
1884.
J. G ra n d -C a rteret:
»L’E nseigne à
L yon«. F alque & P errin. G renoble
1902.
J ea n -J u le
s
Dufour:
»Vieilles E n
seignes de P aris«. 11, quai Bourbon
[fra hvilken B illedsam ling de Illu
strationer, der ledsager denne Artikel,
er hen ted e]. Paris 1908.
» P etitD ictionnaire critique et anec-
dotique des E nseignes de Paris«
(M a xim e de V illem o rest
et
Horace
R aisson ).
»Le petit D unkerque«.
V inhandlerskilt fra 18. Aarh. Sm edejærn.
49
»Le gagne Petit«.
Skilt for en K onfektionsforretning; 18. Aarh.
H aut-R elief af m alet Sandsten.
F
OR d en , der interesserer sig for gam le
Skilte, kan der van skelig tænkes noget b e
dre Studiefelt end de franske Byer, fremfor alle
Paris. Thi ikke blot finder man her — paa Gader og Museer — et overvæ ldende Materiale,
m en desuden — paa B ibliotekerne — en righ old ig Literatur*).
Interessen for de gam le Skilte er lige saa
lidt som Om sorgen for deres Bevarelse — paa
Museer eller helst paa deres oprindelige Plads
— noget nyt Fænom en. Dertil har deres B etydn in g været for stor. For det første den rent
praktiske som Ledestjerne for den Pariser fra
T iden før det 18. Aarhundrede, der skulde finde
Vej gennem et Virvar af Gyder uden N a vn eeller Nummertavler. Endnu den D ag i Dag
erindrer talrige bisarre Gadebetegnelser om dette Forhold; N avne
som
rue de l ’A rb re-S e c, rue de P e tit Moine, rue de l ’E pée-de-B ois,
rue du P aon -B lan c, rue d es Quatre-