Theologer, fra den katholske K irkes Rustkammer maa hente Vaaben til Fo r
svar mod Kristendommens Fjender og saaledes efterhaanden kan faa Øjnene
op for, hvor den sande kristne Tro er at finde.
G an sk e vist findes der endnu protestantisk Fanatisme i Danmark, og
for ikke faa kan den blive en H indring o g Anstødssten paa Vejen tilbage
til Moderkirken; men dels har den ikke længer Magt nok til at beherske den
offentlige Mening, o g dels forsvinder den i samme Grad, som den kathol
ske Kirke faar Lejlighed til at vise sig i sin sande Skikkelse.
Ligesom største Delen af Befolkningen stiller ogsaa
Dagspressen
sig
i det hele o g store
objektiv overfor Katho-
licismen o g udtaler sig
gennemgaaende velvil
ligt om dens Institu
tioner o g dens Udvik
ling. Naar nu o g da
fanatiske Modstandere
fremtræder med hade
fulde Angreb, er de
paagæ ldende
B lade
som oftest ikke uvil
lige til o gsaa at aabne
deres Spalter for de angrebne.
Regeringen
lader i Overensstemm else med den frisindede Grundlov
Kirken have Frihed i sine egne Anliggender. Den Slags Chikanerier og
vilkaarlige Forho ldsregler, hvormed navn lig nogle tyske Smaastater ikke blot
hindrer den katholske K irkes Udvikling, men endog søger at kvæle enhver
Livsytring, føler den sig hævet over. Den ser rolig til, hvorledes Kirken
lever o g udfolder sig efter sin Forfatn ing; ogsaa Embedsstanden stiller sig
humant, imødekommende o g venligt.
Den danske Folkekirke har i Virkeligheden langt mindre Frihed end
den katholske Kirke her hjemme. D ens Hoved er jo Kongen og den siden
det parlamentariske System s Indførelse af R igsdagen afhængige Regering,
som har Haands- o g Halsret over den.
Den katholske Kirke derimod kan roligt o g uhindret fortsætte sin Ger
ning i Danmark. Den er ikke længere den stakkels Fange; fri og fuld af
Kapellet paa katholsk Vestre Kirkegaard.
Biskop Johannes von Euch,
—
129
—
9