152 / 176
D EN Tvivl er det et betydeligt Arbejde, som under Biskop
von Euch s Ledelse er udrettet paa alle Omraader indenfor
den danske M ission . G an ske vist har ogsaa andre hjulpet
til; men B iskop Johannes har dog været Sjælen i den hele
V irksomhed. Det var fremfor alle andre ham, der forstod
og sa a i Udlandet at vække Interesse for vo r M ission og især at opnaa
Bon ifaciusforen ingen s offervillige Understøttelse, uden hvilken det aldrig havde
været muligt at tilvejebringe de nødvendige Midler til en saa omfattende
V irksomhed.
Som født Taler forstod han altid, i snævrere Kredse som
i større Forsam linger at finde de rette Ord til Udtryk for sine Tanker og
Planer, at frem føre dem paa en fynd ig o g overbevisende Maade, at rydde
Betænkelighederne af Vejen, under Henvisn ing til de allerede opnaaede Re
sultater at udkaste lyse Fremtidsbilleder o g saaledes at opflamme selv dem,
der ellers holdt sig tilbage, til at yde kraftig aandelig eller materiel Hjælp.
Ved sine Taler paa de tyske Katholikkers Generalforsam linger i Münster
(1885) o g O snab rück (19 0 1) lykkedes det ham f. Eks. at indgyde Tilhørerne
en Del af den B egejstring, der brændte i hans eget Hjerte.
Hans frem ragende B egavelse som Taler o g Prædikant fandt da ogsaa
altid en uforbeholden Anerkendelse i Dagbladene. Dette betyder saa meget
mere, som B iskop Johannes jo stad ig maatte betjene sig af et fremmed
Sp ro g ; fø rst-i sit 42nde Præsteaar fik han ved Meppens 1100 -aarige Sogne
jubilæum igen engang Lejlighed til at forkynde G ud s Ord paa sit Moders-
maal. Altid forstod han at fængsle sine Tilhørere o g rive dem med, enten
— 131 —
9
*