158 / 176
N O T E R O G H E N V IS N IN G E R T IL FØ R S T E D E L
—
Samme,
Aus den Papieren des kurpfälzischen M inisters Agostino Steffani,
B ischofs von Sp iga (Köln 1885) —
Samme,
Agostino Steffani, Bischof von Spiga i.
p. i., apostolischer V ikar von Norddeutschland 170 9— 1728 (Köln 1886) —
Sam
me,
G eschichte der katholischen Kirche und G em einde in Hannover und Celle
(Paderborn 1889) — Jfr. desforuden
J. Hergenröthers
Handbuch der allgemeinen
Kirchengeschichte o g
H. Brücks
Lehrbuch der Kirchengeschichte. — Se Note 62.
4.
G. Behnes,
Paulus M elchers, Erzbischof von Köln (Würzburg 1874) i Sam lingen
»Deutschlands Episcopat in Lebensbildern« II. Band, 5. Heft, S. 197 207.
5 .
I M eppen havde rigtignok, ligesom i det øvrige Em sland, i M idten af det 16. Aar-
hundrede
Reformationen
faaet Indpas. Men her lykkedes det dog atter at skaffe
den katholske Kirke Frem gang. D a nem lig Ferdinand, H ertug af Bayern og Kur
fyrste af Køln, i A aret 16 12 blev Fyrstbiskop af Münster, indkaldte han 16 14
Fædre
a f Jesu Selskab
for at genvinde Em slandet for Kirken. Til M idtpunkt for denne
M issionsvirksom hed blev M eppen valgt. »Jesuiterne skuffede ikke de Forventnin
ger, man satte til d em ; deres V irkekraft, deres From hed og høje videnskabelige
D annelse har Em slandet at takke for sin katholske Tro.»
Prof. H. Wenker,
Die
Pfarrkirche zu M eppen von 8 0 2 - 19 0 2 (Meppen 1902) S. 49 ff. — Sm lg. o gsaa
Dr.
J. B. Diepenbrock,
G eschichte des vorm aligen münsterschen Am tes Meppen (Lingen
1885) S. 345 ff., 380 ff.
6.
Fra 1776 til 18 15 ledede Franciskanere denne Anstalt; derefter gik den over til V er
den sgejstlige. Jfr.
Dr. Wilken,
Z u r G eschichte des G ym nasium s zu M eppen (Jahres
bericht 18 6 7— 1868) —
Prof. Dr. Ruhe,
Bericht über die Jub elfeier des G ym nasium s
zu M eppen (B eilage zum Jahresberich t 1903).
7. N (ordisk) U (geblad) 1899, 4 21.
8
.
I V intersem estret 1854 beløb Alum nernes Antal sig til 80. Næsten H alvdelen var
Udlændinge. Jfr. D er Katholik 1854, II. 384.
9.
Otto Pfiilf, S .J .,
B ischof von Ketteier III. (Mainz 1899) S. 353.
10.
V ed det af Leo X II. 1824 med K o n g G e o rg IV . af H annover sluttede Konkordat
var det rigtignok blevet bestem t, at de hannoveranske Katholikker skulde forenes i
to D iøceser,
Osnabrück
paa denne o g
Hildesheim
paa den anden Side af W eser.
D en gang blev dog kun Stiftet H ildesheim oprettet, medens O snabrück skulde styres
af en V iebiskop, indtil Forholdene tillod, at det fik sin egen Biskop. Dette skete
først i April 1857, da G en eralvikaren fra Münster,
Dr. Paulus Melchers,
blev ud
nævnt til Biskop af O snabrück.
11.
O.
Pfiilf,
B ischof von Ketteier I. 1 1 , 14 , 22, 258, 267 -
O. Pfülf S. f.,
Hermann
von M allinckrodt (Freib u rg 1892) S. 50, 55— 56,
85
, 9 1, 100, 1 1 1 , 1 1 5 , 139, 15 1, 154,
173
_
Karl Möller,
Leben und B riefe von Joh ann es Theodor Laurent (Trier 1886
1889) III. 42, 47— 49 —
Chr. Stamm,
C onrad Martin, Bischof von Paderborn (P a
derborn 1892) S. 18 1, 2 2 1, 264, 265, 267, 274 - L. Pastor, August Reichensperger
(Freiburg 1899) 1. 3 4 1, 348.
— 137 —