159 / 176
N O T E R OO H E N V IS N IN G E R T IL F Ø R S T E D E L
12 . Verhandlungen der X X X II. G en eralversamm lung der Katholiken Deutschlands
(Münster 1885) S. 186.
13 . Jfr.
Karl Möller
, anf. Skr. III. 49.
14 . N. U. 1900, 369—376.
15 . Den københavnske M ission vedb lev under Jesu itern es V irksom hed at gøre betydelig
Frem gan g; ja, København talte i 1785 en katholsk M enighed paa omtrent 5.000
Sjæ le. Saaledes an giver den lærde G eo graf
Büsching,
der selv en Tid lang opholdt
sig i H ovedstaden, Katholikkernes Antal i sit store Væ rk: Erdbeschreibung (H am
burg 1787) I. 159 — Biskop
Dr. Nicolai Edinger Balle
har samm e T al i en Pro-
m em oria fra 1. April 1785.
»Da K eiseren (af Ø strig) tilsteder«, skriver han bl. a.,
»at allevegne i hans Lande, hvor 600 Protestanter opholde sig, m aa holdes prote
stantisk Gudstjeneste, saa vilde det være alt for underligt, om ikke samm e Frihed
i en
protestantisk Stad som Kjobenhavn blev 5000 sig der opholdende Katholikker
indrømmet«. M agasin for den nyere danske Kirkehistorie sam let af det sjæ llandske
Stifts-A rchiv o g udgivet af Stiftets Biskop
Dr. Nicolai Edinger Balle
(Kbhvn. 1792)
I. 108 ff. — At der 1840 kun gaves 550 Katholikker i København, beretter
Baggesen,
D er dänische Staat, geografisch und statistisch dargestellt (K openh agen 1842) S. 154.
16 . Se
Fogtmanns
Reskriptsam ling for G ejstligheden.
17 . Den i A aret 18 13 afdøde V inhandler
Chr. Peter Bianco
havde nem lig indsat den
kath. M enighed til sin H ovedarving. Kapitalen skulde anvendes til
a. Kirkeskole,
hvor der skulde ansættes m andlige og kvindelige Læ rere;
b. Præsterne,
der skulde
have 200 Rdl. aarlig til Stad igh ed ;
c. en ny grundmuret Kirties Opførelse.
— Ind
gangsportalen i St. A n sgars Kirke viser en M indetavle over Kirkens G rundlæ gger,
der hviler paa A ssistens Kirkegaard. Sm ign.
Hektor Boeck,
Fam ilien Bianco i D an
mark i »Personalhistorisk Tidsskrift« V . (1908) 1 7 2 —175 .
Om det gam le K apel
jfr.
Carl Bruun,
K jøbenhavn III. (19 0 1) 630 f. Se o gsaa N. U. 1892, 893 ff., 909 ff.
18 . Se B eskrivelse og T egn in ger af
Prof. Hetsch
i »A llgem eine Bauzeitung« (W ien 1850)
— C.
Rothe,
U dsigt over K jøbenhavns Kirkers H istorie (Kbhvn. 1854) S. 58 ff.
19 . D ansk Kirketidende V III. (18 53) 319 .
2 0 . D ansk Kirketidende V III. 5 16 — Ugeskrift for den evang. Kirke i Danm ark IV . 17.
2 1. Skandinavisk Kirketidende 1860, 100.
2 2 . Skand. Kirket. 1863, 352.
2 3 .
Leopold Kist,
D änisches und Schw edisches (Mainz 1869) S. 13 2 — 139 — Skand.
Kirket. 1863, 1 3 — 15.
2 4 . D et m aa her erindres, at Hæren endnu for 200 A ar siden hoved sagelig bestod af
hvervede T ropper. I den danske Hær var Katholikkerne, kort efter at Fredericia
var blevet anlagt, saa talrige, fordi Fyrstbiskoppen af Münster den gan g havde slut
tet Forbund med Danm ark imod Sverrig o g sendt H jælpetropper.
2 5 . Om denne M issionsstations ældre H istorie jfr.
J. R. Wilse,
Fuldstændig B eskrivelse
af Stapel-Staden Fredericia (Kbhvn. 1767) —
Holger Bruun,
G am le danske M inder
— 138 —