38 / 176
Paa den fø lgende D ag, den hellige K ong Knuds Fest, skulde den nye
Præst egen tlig have læst sin første M e sse ; men af forskellige Grunde fandt
det først Sted den 2 1 . Januar, den h. A gn e s’s Fest, der tillige var hans egen
Fødselsdag. Hans elskede Fader skulde ikke opleve denne Æ resd ag ; alle
rede den 9. Maj 18 5 8 havde den A lvise bortkaldt ham til et bedre Hjem.
O gsaa to af hans yngre Søskende, Sophie o g Franz Heinrich, var døde i
den spædeste Alder. I Himlen kunde de dele deres Moders og Søskendes
Lykke o g G læde paa Jorden.
1. K A P E L L A N 1 KØ B ENH A VN 1860— 1864
A lleiede efter nogle faa Ugers Hvile blev den nyviede Præst af sin
Biskop, der dengang ogsaa var apostolisk Provikar for de nordiske M is
sioner i Tyskland o g Danmark, sendt som
Vikar
til
St. Ansgars Kirke i Kø
benhavn.
Her i vort Fædreland skulde han efter Gud s vise Raadslutning
anvende de rige G aver, som Forsynet havde udstyret ham med, til at gen
opvække katholsk Liv, hvor det saa længe havde ligget i Dvale.
Katholicismen, der indtil Aaret 1849 under den enevældige Statskirkes
trykkende A ag kun havde ført en kummerlig Tilværelse, begyndte først nu
at besinde sig paa den nyerhvervede Frihed. Det var gaaet den som den
Fange, der p lud selig lø ses af sine tunge Lænker og sættes paa fri Fod.
Ved den næsten fuldstændige Undertrykkelse af enhver katholsk Livsytring
og de haarde Straffe fo r katholsk Propaganda var ethvert rigtigt Begreb om
Katholicismen forsvundet. De fejlagtige Forestillinger, der allerede var ble
vet udspredt af de første Reformatorer, havde fuldstændig vundet Overhaand.
Saaledes var Billedet af den gam le Moderkirke ikke alene blegnet, men det
vai ved Aai hundreders M istænkeliggørelse og M isforstaaelse blevet til et
sandt Vrængebillede. Intet Under, at den saa meget forhaanede og saa
længe bandlyste Pavekirke ikke straks havde kunnet genoptage sin gamle, vel
signelsesrige V irksomhed. Ovenikøbet var de faa Katholikker som en Følge
af den sø rgelige Maade, hvorpaa josefin istiske Præster havde røgtet deres
Kald*), svundet ind til en lille Hob paa 550 Sjæ le.15 Thi disse stakkels
) Dei gaves dog blandt disse ogsaa hæderlige Undtagelser, som f. Eks. den ærværdige Pastor Bern
ard Holzførster, som i Begyndelsen af forrige Aarhundrede fungerede i Hovedstaden som Le
gationspræst og Sjælesørger.
— 19 —
2
*