34 / 176
De fromme Foræ ldre havde nem lig indpodet dem en overordentlig stor
Æ refrygt for den præ stelige Stand o g Værdighed.
Det var til stor O p b yg gelse fo r hele Familien, at deres Huslærer stod
saa tidligt op for at hengive sig til
Bøn og Betragtning.
Thi det hørte til
Dagsordenen paa Slottet at være tidlig paa Færde, da hele Familien daglig
plejede at høre den hellige M esse i Landsbyen. Naar en af hans Elever
endnu anser det for noget gan ske naturligt hver Morgen at tilbringe nogen
Tid i Betragtning, saa mener han selv, at det hovedsagelig er en Følge af
den Sædvane, han fire Aar igennem
iagttog hos sin Opdrager.
H os alle Medlemmer af den
grevelige Familie bevares derfor E r
indringen om de Aar, Johannes v.
Euch tilbragte i Westheim , som et
velsignet Minde. Thi
»han var en
meget elskværdig, meget dannet, from
ung Mand, der fo rband t barnlig
Munterhed med høj A lvo r og en M o
denhed i Dømmekraft og Kundska
ber, der var lang t fo ru d f o r hans
Alder«.
Derfor stod han o gsaa i
høj Anseelse hos G re v Joseph . En d
nu husker dennes Børn tydeligt,
hvorledes deres Fader ofte roste
Huslærerens vidtskuende Blik o g
apostoliske Iver, idet han sam tidig
udtalte det Ønske, at han engang
maatte blive Biskop.
Men ogsaa f o r den vordende
Præst og Overhyrde var Aarene i
Westheim a f stor Betydning.
Thi i det grevelige Slot kom der til Stadighed
en hel Række
udmærkede Mænd,
som spillede en stor Rolle i det politiske
og kirkelige Liv.
Vi vil kun nævne Brødrene G eo rg og Hermann von
Mallinckrodt, B iskopperne Conrad Martin o g Theodor Laurent, de berømte
M ainzer-Professorer Heinrich og M oufang, Jesuiterne Anderledy, Zurstrassen,
Heigarten, Pottgeisser, Roh o g Deharbe.
At
Omgangen med disse store
Pastor Joh. v. Euch.
— 15 —