32 / 176
Marie (18 4 1) o g Ju lie (1844) samt Sønnerne Leopold (1846) og Franz (1848).
Den 25. Februar 18 5 1 ægtede han Caroline G revinde von Robiano, som
skænkede ham endnu fire Børn, Therese (1852), Hermann (1854), Paula
(1857) og Jo seph (1859 ).11
Den nye O pdragers H ovedopgave var
a t føre Tilsyn
med de to G re
ver Leopold o g Franz. Det første Indtryk, Børnene modtog af deres Lærer,
var, at han var alt andet end en »Plageaand«, o g dette Indtryk forandredes
heller aldrig. Stedse blev von Euch sig selv lig som de unges gode, vel
villige Ven. Selv naar det ungdommelige Overmod engang imellem gjorde
en Irettesættelse nødvendig, blev denne dog altid givet saaledes, at den
ikke efterlod noget Nag. Hans barnlige Gemyt vandt ham alles Hjerter,
medens han ved en vis A lvo r forstod at bevare Autoriteten. I hele sit
Væsen var han pligttro uden nogensinde at forfalde til at blive Moralpræ
dikant. Overhovedet var han aldrig docerende, end ikke ved Undervis
ningen.
Foruden de to ældste Sønner, som Hr. von Euch mere eller mindre
maatte have under sit O psyn hele Dagen, gav han ogsaa de tre ældre Døtre
Undervisning
i forskellige Fag, som Religion, Historie, Geografi, Latin og
Litteraturhistorie. »Hans Undervisn ing var meget klar, righoldig, fuld af
Liv o g en bestandig G læde.« Derfor behøvede han aldrig at gøre noget
for at vække E levernes Lærelyst.
Døtrenes Opdragerinde følte sig ikke
sjælden krænket over, at hendes E lever forberedte sig meget ivrigere og
omhyggeligere til Hr. von Euch end til hende selv. I Særdeleshed forstod
han mesterlig ved passende Lekture at vænne sine Elever til alvorlig Læ s
ning. O g netop herpaa saa Forældrene meget strengt. Ofte lod de deres
Børn læse fo r sig, ofte læste de selv med dem.
Den 25. Juni 18 5 7 mod tog de to unge G rever i det biskoppelige Hu s
kapel i Paderborn deres første hellige Kommunion af den ærværdige B e
kenderbiskop Conrad Martins Haand, o g sam tidig modtog de tre ældre
Søstre Firmelsens Sakrament.
Det havde været deres Lærers Opgave
sammen med P. Zu rstrassen , S. J., at forberede de lykkelige Børn til denne
store Naadedag. Derfor tog han og sa a den inderligste Del i deres Glæde
over denne skønne Fest.
Hans
Religionsundervisning
var meget interessant og tillige inderlig
from. Det Liv o g den Varme, han udfoldede, gik i høj Grad til Hjerte og
fik en varig Indflydelse paa hans E levers hele Liv. »Jeg vil«, saaledes til-
— 13 —