33 / 176
staar bl. a. den allerede graahaarede O rev Leopo ld von S tolberg-Stolberg,
»med Tak til Oud sig e - nullis meis meritis;
at je g blandt mine
-
kendte har været den bed st underviste i herhenhørende T i g. J g
0
det nred T ak til Oud, med T ak til mit Hjem, med Tak til mine^ senere Læ
rere o g med Tak til Hr. von Euch, hvem je g direkte skylder Tak
mecret o g indirekte for alt, fordi han ved sin U nd ervisn ings Varm e o g
K und skabsfyld e forstod at vække o g vedligeholde min Interesse for d isse
S Sæ rdeles afholdt var Opdrageren som
Ledsager paa Spadsereture.
A l
tid var han oplagt til S p ø g og Munterhed, selv naar det engang ime em
g ik ud over ham selv. Hans glade o g d o g tillige dybe G em yt dannede
overhovedet et velgørende Element i den grevelige Fam iliekreds. V
noget hans Munterhed, kunde han b ryde ud i en næsten ubetvinge ig
ter H vor ofte har ikke senere hen Protestanter sagt til ham : Je g troe e vir
kelig ikke, at De var en katholsk P ræ st; De ler saa hjerteligt«.12
° Naar allerede hans alm indelige Spadsereture var baade fornøjelige o g
lærerige, saa gæ lder dette i endnu højere G rad om de
længere Udflugter,
han foretog med sine to E lever. Saaledes vandrede de i Efteraaret 18 5 7 paa
en to D ages Fodtur til G lindfeld ved Medebach i det smukke Sauerland.
18 5 8 vovede de sig endog ind i Em sland.
1 Meppen blev der naturligvis
holdt et længere Hvil hos Huslærerens Moder.
Herfra gik Turen lige ti
Emden ved Dollart, hvor de unge G rever for første G a n g saa Havet o g
meget andet nyt. I mange Bøndergaarde modtog man gæstfrit, de utrættelige
Vandringsmænd og lod dem overnatte. Paa en frisk o g fo rnø jelig Maade, der
ikke smagte af Undervisn ing, forstod Læreren at benytte de mange Lejlig
heder, som d isse Rejser frembød, til historisk o g kulturhistorisk B elæ ring,
saaledes at Eleverne høstede rigt Udbytte deraf. A lt: Stene, Jordarter, B lom
ster, Fugle, V ind o g Skyer blev benyttet til at udvide deres S yn sk red s o g
deres Kundskaber. Den store o g pragtfulde Donatis-Komet (1858), der var
deres stad ige Ledsager, gav An ledn ing til Samtaler om vort Kendskab til
Stjerneverdenen o g dens Beboere.
T illige lod Læreren sig o gsaa gerne engang imellem belære af sine
Elever. Var de end stolte heraf, saa lærte de d o g derved, at det ikke er
nogen Skam ikke at vide alt eller at lade sig undervise.
Skønt Johannes von Euch dengang endnu kun var Subdiakon o g se
nere D iakon, saa ærede de grevelige Børn ham d o g stedse som Præst.
— 14 —