H
ikke meget bedre stod det til i
Randers,
en gammel By, der tidligere o gsaa havde været
rigt udstyret med Kirker o g K lostre.35
Med klart Blik erkendte Pasto r von Euch
Betydningen af at faa en M ission sstation i hver
af disse Byer, o g han sparede derfor ingen M øje
og intet Offer, før han havde faaet sin Plan gen
nemført. Paa en Rejse i Tysk land skildrede han
overfor velgørende Venner, under hvilke sø rg e
lige Forhold deres T rosfæ ller i Danmark levede.
Præsterne i de to w estfalske Dekanater Beckum
og W arendorf lovede ham derpaa i fem Aar at
Pastor M. Osterhammel,
...
.
. .
• i
i
nuværende Sognepræst i Randers.
§ lve et aarligt B id rag til at grunde en Menighed
i O den se fo r.36 Ligeledes lovede den bekendte
Konvertit og Forfatterinde G revinde Ida Hahn-Hahn o g B aron esse Pauline von
Ketteler, en Søster til Jo seph G re v von Stolberg, at indsam le en aarlig Un
derstøttelse blandt deres Venner o g Bekendte. Takket være denne ædel
mod ige Hjælp, saa den daværende Provikar for den danske M ission , B iskop
Johannes Heinrich Beckmann, sig i Stand til 186 7 at ansætte en Præ st i
O den se o g en i Randers.37
En Snes Aar var allerede gaaet siden T rosfrihedens Indførelse, før d isse
to nye M ission sstationer kunde fø jes til de to gam le Menigheder. Dermed
var det første betydn ingsfu lde Skridt gjort, der
skulde føre til den katholske K irkes videre Ud
vikling o g hurtigere Udbredelse i vort Fædre
land.
Efter at nem lig i Aaret 1869 de danske ka
tholske M enigheder havde ophørt at staa un
der B iskoppen af O snabruck, o g den danske
M ission af P ius IX. var ophøjet til et selvstæn
digt aposto lisk Præfektur, oprettedes der, ho
ved sag elig ved Pastor von Euch s Anstrengelse,
— 34 -




